Der er blevet stille. Næsten helt stille
Af og til høres gøen fra herreløse hunde. Men sporene efter krigen er der stadig.
Overalt mellem de forladte ruiner af boliger ligger rustne bomber og kugler spredt tilsyneladende vilkårligt.
I en have står resterne af et aggregat til affyring af raketter med et spraymalet 'Z'.
Landsbyen Kamyanka, som ligger i udkanten af Izium, blev indtaget af russiske invasionsstyrker som en af de første, da krigen i Ukraine begyndte 24. februar.
På det tidspunkt boede der 1.200 mennesker i landsbyen. I dag er blot 10 tilbage.
Den 5. marts blev landsbyen næsten totalt isoleret fra omverdenen, da man mistede strøm, varme og mobildækning. Det rapporterer AP.
Så indbyggerne havde ingen anelse om, hvad der foregik i krigen og i resten af Ukraine – og om der overhovedet stadig fandtes et Ukraine – i de godt seks måneder, som fulgte, efter 2.000 russiske soldaters ankomst.
Men efter mere end et halvt års russisk besættelse blev der pludselig stille. Og ingen af de få tilbageværende beboere forstod hvorfor.
Russerne var væk.
Og Kamyanka blev generobret af ukrainske styrker 10. september.
Natalya Zdorovets, mor i en familie på fem, som altså repræsenterer halvdelen af de tilbageværende indbyggere, forklarer, hvordan hun var i chok over at se sine landsmænd.
»Vi græd og grinede på samme tid. Vi var ikke forberedt på at se dem. Vi havde ikke hørt nyhederne,« siger Natalya Zdorovets om det øjeblik, hvor de ukrainske styrker rullede ind i Kamyanka.
