Overdreven fokus på private virksomheder i kampen mod klimaforandring betyder, at fattige lades i stikken.
Verden er på vej mod "klimaapartheid", hvor de rige køber sig en vej ud, mens de fattige kommer til at bære byrderne.
Sådan lyder det i en ny rapport fra FNs Menneskerettighedsråd.
Rapporten fremhæver, at erhvervslivet og selvstændige iværksættere ventes at spille en vital rolle i kampen mod klimaforandringer, men at dette vil lade de fattige i stikken.
- En overdreven tiltro til den private sektor kan føre til et scenarie med klimaapartheid, hvor de velhavende betaler for at slippe for varme, sult og konflikt. Og det kommer resten af verden til at lide under.
Rapporten er udarbejdet af den særlige FN-ordfører vedrørende ekstrem fattigdom, Philip Alston.
Alston nævner som eksempel, at fattige newyorkere var strandet uden el og lægehjælp, da orkanen Sandy ramte storbyen i 2012. Imens beskyttede titusindvis af sandsække investeringsbanken Goldman Sachs' hovedkvarter, som også havde egen generator.
- Hvis der kun er fokus på den private sektor, når det gælder beskyttelse mod ekstreme vejrforhold og stigende verdenshave, så vil det næsten med garanti føre til krænkelser af menneskerettighederne. De rige sikres, mens de fattigste bliver ladt i stikken, hedder det med tilføjelsen:
- Selv i det bedste scenarie vil hundreder af millioner blive udsat for situationer, hvor de risikerer at være uden mad, uden hjem og uden beskyttelse mod dødelige sygdomme og epidemier.
Rapporten kritiserer verdens regeringer for ikke at gøre meget andet end at sende delegationer til konferencer, hvor der holdes "dystre" og formanende taler, selv om forskere og aktivister har ringet med alarmklokkerne siden 1970'erne.
- Siden 1980 har USA alene været ramt af 241 vejr- og klimakatastrofer. I alt har det kostet 1,6 billioner dollar (omkring 10,5 billioner kroner), skriver Alston.
Rapporten nævner dog også, at der har været positive udviklinger med faldende priser på vedvarende energi, gradvis udfasning af kul, faldende udslip af drivhusgasser i 49 lande, mens 7000 byer, 245 regioner og 6000 virksomheder har forpligtet sig til grøn omstilling.
/ritzau/Reuters
