Målet med forhandlingerne er, at en global traktat om beskyttelse og bæredygtig brug af verdenshavene.
Mandag genoptages FN-forhandlinger om en global havtraktat i New York i USA. De længe ventede forhandlinger finder sted i et forsøg på at bevare biodiversiteten i verdenshavene.
Næsten to tredjedele af verdens havområder ligger udenfor nationale landegrænser. Det betyder, at kun fragmenterede og dårligt håndhævede regelsæt gælder i forsøget på at minimere skaderne fra menneskelig påvirkning.
Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.
Målet med forhandlingerne, som varer frem til 3. marts, er at lave en samlet aftale for beskyttelse og bæredygtig brug af verdenshavene.
- Havene er det livsgivende system for vores planet, siger Boris Worm, som er marinbiolog ved Dalhousie University i Canada.
- I lang tid troede vi ikke, at vi havde stor indflydelse på det åbne hav. Men den opfattelse har ændret sig med udvidelsen af dybhavsfiskeri, minedrift, plastikforurening og klimaforandringer, siger han.
Forhandlingerne er en genoptagelse af forhandlinger sidste efterår, hvor parterne ikke fandt frem til en løsning.
Blandt nøglespørgsmålene er blandt andet, hvordan grænserne for beskyttede områder i verdenshavene skal tegnes, og hvem der står for håndhævelsen. Og hvordan institutioner skal opgøre miljømæssig påvirkning fra kommercielle aktiviteter som eksempelvis minedrift og shipping.
Ifølge eksperter er en global aftale om beskyttelsen af verdenshavene nødvendig, hvis det nyligt indgåede løfte ved FN's biodiversitetskonference om at beskytte 30 procent af verdenshavene skal kunne indfris.
Myndigheder, miljøforkæmpere og det internationale erhvervsliv følger med i, hvordan forhandlingerne kommer til at tage form.
Gemma Nelson, en advokat fra den polynesiske østat Samoa og stipendiat ved University of Edinburgh, siger, at især små stillehavsøer og caribiske øer er sårbare over for forurening og klimaforandringer, som de "generelt ikke er skyld i og ikke har ressourcerne til at adressere".
Derfor er det ifølge hende vigtigt, at viden fra lokale indbyggere og samfund bliver anerkendt som valid viden, hvis verdenssamfundet skal beskytte naturen.
/ritzau/
