Midt i krisetid advarer FN-chef António Guterres i Hiroshima imod nye atomkatastrofer 77 år efter den første.
- Menneskeheden leger med en ladt pistol.
Så ligefrem var generalsekretæren for FN, António Guterres, ifølge AFP, da han talte på 77-års-dagen for verdens første atombombe, der blev smidt i Hiroshima i Japan under af Anden Verdenskrig.
Her gav generalsekretæren en alvorlig løftet pegefinger og lagde vægt på, at krigen i Ukraine sammen med spændinger i Mellemøsten og på den koreanske halvø gør hele verden mere usikker.
- Kriser med alvorlige atomfarer undertoner spreder sig hurtigt, siger Guterres og ridser så fortidens rædsler op.
- Titusinder af mennesker blev dræbt i denne by på et øjeblik. Kvinder, mænd og børn blev forbrændte i en helvedes ild, siger han.
Overlevende blev resten af deres liv "forbandet med den radioaktive arv", som indebar kræft og andre alvorlige helbredsproblemer, fortsætter generalsekretæren.
- Vi må spørge os selv: Hvad har vi lært fra den paddehattesky, der hævede sig over denne by?, siger han.
Den russiske ambassadør i Japan var ikke inviteret til mindehøjtideligheden på grund af Ruslands invasion af Ukraine, men besøgte Hiroshima torsdag. Her lagde ambassadøren også blomster ved mindesmærket.
Omkring 140.000 mennesker mistede livet, i forbindelse med at USA smed atombomben 6. august 1945, skriver AFP.
Amerikanerne er fortsat de eneste, der har gjort brug af atomvåben i krig.
9. august, få dage efter bombningen af Hiroshima, faldt endnu en atombombe, igen på ordre fra Washington.
Denne gang over byen Nagasaki. Her døde omkring 74.000 mennesker. Det blev den endelige afslutning på Anden Verdenskrig. Dødstallene for de to atombombninger varierer, afhængig af hvilke opgørelser der benyttes.
Ifølge FN findes der 13.000 atomsprænghoveder i verden.
Lørdag var første gang, António Guterres var fysisk til stede ved den årlige mindehøjtidelighed. Sidste år blev hans besøg aflyst på grund af coronapandemien.
/ritzau/
