Ryanair vil fredag aflyse op mod 190 flyvninger på grund af dets kabinepersonales strejke.

Op mod 30.000 kunder forventes at blive påvirket af aflysningerne hos det irske flyselskab, oplyser flyselskabet.

Det er ansatte i Spanien, Belgien, Holland, Portugal og Tyskland, som strejker.

Ryanair skriver i en pressemeddelelse, at alle kunder, der er påvirket af aflysningerne, har modtaget emails og sms'er, som informerer dem om aflysningerne.

Flyselskabet forsøger i øjeblikket af forhandle med de strejkende, så de kan undgå endnu flere aflysninger.