Et lille fly er søndag styrtet i New York, USA. To personer er døde, en er kvæstet, og yderligere en er væk.

Et lille fly med tre personer om bord er styrtet ned i et hus i byen Union Vale, der ligger i den amerikanske delstat New York.

Ulykken er sket lørdag eftermiddag omkring klokken 16.30 lokal tid.

To personer har mistet livet i ulykken, hvor flyet af typen Cessna 303 styrtede ned i et toetagers hus.

Den ene er en af personerne om bord på flyet, fortæller Steven Nevel, der er talsmand for politiet. De to øvrige på flyet blev kvæstet i ulykken.

I huset, som flyet styrtede ned i, var der tre personer. Mens den ene beboer har mistet livet, er en anden alvorligt kvæstet. Den tredje er endnu ikke fundet.

Som følge af styrtet brød huset i brand. Det lykkedes tre hunde i huset at undslippe flammerne.

/ritzau/AP