Et mindre fly er styrtet ned ved lufthavnen i Dubai.

Det meldes, at fire personer er omkommet.

Sky News og BBC News er blandt de medier, som beskriver flyulykken med reference til Dubais luftfartsmyndigheder.

Tre briter og en sydafrikaner meldes dræbt i styrtet.

Flyet, der er styrtet ned, skulle være et mindre fly, som er indregistreret i Storbritannien.

Ifølge BBC var der ikke plads til flere end fire personer i flyet, der er af typen DA42.

Flyet styrtede torsdag tidlig aften, dansk tid.

Efterfølgende blev flytrafikken sat ud af spillet i lufthavnen i 46 minutter.

Flyet er ifølge Sky News ejet af firmaet Honeywell.

De leverer systemer til andre luftfartsselskaber.

Dubais luftfartsmyndigheder er gået i gang med de nærmere undersøgelser vedrørende styrtet.

B.T. følger sagen.