Mindst 12 personer er kommet til skade i en rutschebane i New Jersey.

Det skriver flere amerikanske medier heriblandt The Economic Times.

Ulykken fandt sted torsdag aften, da rutschebanen El Toro i parken Six Flags Great Adventure ikke fungerede.

Ifølge forlystelsesparken opstod fejlen på rutschebanen i slutningen af turen.

Ambulancer nåede frem til stedet, og flere af passagererne blev transporteret til et nærliggende hospital.

Ifølge mediet er der kun tale om mindre skader på personerne. Ingen kom i livsfare eller var svært tilskadekommen.

Forlystelsesparkens talsperson udtalte efter ulykken, at rutschebanen blev lukket ned efter ulykken. Og det er ikke første gang, at den bliver lukket.

Ifølge USA Today News blev selvsamme rutschebane taget ud af drift efter en teknisk gennemgang 29. juni 2021.

Af sikkerhedsmæssige årsager blev rutschebanen lukket i en periode, men har siden foråret været genåbnet for gæster.

Rutschebanen El Toro er, ifølge forlystelsesparken, den højeste og hurtigste trærutschebane i verden.

Turen i rutschebanen består af et fald på knap 54 meter og når derefter en tophastighed på 112 kilometer i timen på ganske få sekunder.