Det blev betegnet som "igangværende livstruende vold", da flere i Numedal fredag blev stukket med kniv.

Flere tilfældige personer er fredag formiddag blevet stukket med kniv i Numedal i Norge.

Mindst tre er såret, og en meldes alvorligt såret. Det oplyser Sør-Øst politidistrikt på Twitter.

Politiet oplyser, at den formodede gerningsmand er pågrebet.

Mens episoden udspillede sig, blev det betegnet som "igangværende livstruende vold".

Knivstikkeriet fandt sted i Numedal, som ligger små 90 kilometer vest for den norske hovedstad, Oslo.

/ritzau/