En række af NATO's hjemmesider har i løbet af søndagen ikke kunne tilgås.

Det skrev flere medier, herunder Dagbladet og Aftonbladet.

En prorussisk hacker-gruppe ved navn KillNet har påtaget sig ansvaret for cyberangrebet. Det skrev en person fra deres konto på Telegram.

'Til hele KillNet-holdet. Jeg annoncerer START-angreb på alle NATO-enheder,' lyder meldingen.

Det var blandt andet NATOS' hjemmeside, Special Operations Headquaters (NSHQ), der var nede.

Ifølge Aftonbladet var mindst seks undersider til forsvarsalliancen nede. Dog ser det søndag aften ud til, at hjemmesiderne er oppe at køre igen.

Det er endnu ikke officielt bekræftet, at det er KillNet, der står bag hackingen, men gruppen har hacket og ramt virksomheder før.

Blandt andet i Danmark, hvor Nationalbanken 30. januar var under angreb. Her hævdede Ritzau, at det var den russiske hackergruppe KillNet, der stod bag angrebet på banksektoren.