Ved du noget om sagen? Så hører BT gerne fra dig. Skriv til 1929@bt.dk eller via Facebook.

Undergrundsstationen Oxford Circus i London evakueres i øjeblikket af bevæbnet politi, der samtidig råder folk i nærheden til at søge ind i bygninger.

Det skriver Metropolitan Police på Twitter fredag.

'Hvis du er på Oxford Street, så gå ind i en bygning. Betjente er på stedet og arbejder. Vi giver mere information, når vi kan', skriver politiet.

Britiske BBC skriver desuden, at folk er set løbe væk fra stedet.

Ifølge britisk politi er betjente sendt til stedet for at undersøge en anmeldelse af en 'terrorhændelse', og det forlyder, at der er blevet affyret et eller flere skud ved stationen.

Videobilleder fra stedet viser betjente, der vogter indgange til undergrundsstationen samt borgere, der løber fra stedet.

Selskabet bag Londons undergrund oplyser, at stationen er lukket, mens en 'kunde-hændelse' undersøges.

Det er ingen oplysninger om, hvad den såkaldte "hændelse" skulle indeholde, ligesom det stadig ikke er bekræftet, at den har fundet sted.

Scotland Yard meddeler ifølge The Independent, at man ikke har fundet hverken mistænkte, bevis på skud eller sårede i forbindelse med hændelsen.

Opdateres...