Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Den yderst sjældne virussygdom, lassafeber, er fundet hos flere personer i Storbritannien.

Siden 1980 har 11 personer været smittet med virussen i Storbritannien – dog er tre blevet smittet for nylig, hvor én af de tre er død som følge af smitten.

Det oplyser de britiske sundhedsmyndigheder ifølge Sky News.

»Vi bekræfter det triste dødsfald af en patient i vores varetægt, som havde lassafeber. Vi sender vores dybeste medfølelse til vedkommendes familie i den svære tid,« skriver myndighederne blandt andet.

To af de smittede var kommet tilbage til Storbritannien fra Vestafrika og skulle angiveligt være i familie med hinanden. Det er også her, sygdommen oprindeligt stammer fra.

Lassafeber giver ebola influenzalignende symptomer, hvor man for eksempel kan opleve høj feber, smerter i muskler og led og hovedpine. Det kan udvikle sig til opkastninger, diarré og blødninger i hud og indre organer.

I Vestafrika alene er der mellem 100-300.000 personer, der bliver smittet med virussen om året. I Afrika er dødeligheden høj, oplyser Statens Serum Institut.

Selvom det er skræmmende læsning, forsikrer de britiske sundhedsmyndigheder om, at sandsynligheden for, at sygdommen bryder ud blandt befolkningen er »meget lav«.

Andre læser også