Lørdag blev flere danskere anholdt efter en nazistisk march i den norske hovedstad Oslo.

Det skriver VG.

Det var medlemmer fra den Den Nordiske Modstandsbevægelse, der var gået på gaden i Oslo, og som herefter havnede i karambolage med politiet.

Ved du noget om sagen? Så vil B.T. gerne høre fra dig på sebj@bt.dk.

Her er billeder fra nazimarchen i Oslo.
Her er billeder fra nazimarchen i Oslo. Foto: Javad Parsa
Vis mere

Der var tale om en gruppe på omkring 40 til 50 personer, hvoraf 30 af dem ifølge det lokale politi var udenlandske borgere.

I den forbindelse skriver VG, at der er tale om svenskere og danskere.

Indsatsleder hos politiet i Oslo, Tor Gulbrandsen, fortæller til VG, at de mange demonstranter modsatte sig politiets ordre, hvorefter det eskalerede til fysisk håndgemæng.

Herefter anholdt man i alt 35 mennesker, der blev fængslet og stadig er i politiets varetægt.

Den Nordiske Modstandsbevægelses demontration blev afholdt tæt på en anden demonstration mod det iranske diktatur, og derfor forsøgte politiet at sørge for en adskillelse af de to grupper.