Det er egentligt ikke en farlig infektion at få, streptokokker. Alligevel er der nu fire børn, som er døde af infektionen i Storbritannien på meget kort tid.

Det skriver Sky News.

TIlbage i november måned døde Muhammed Ibrahim Ali af streptokokker type A.

Han var fire år, og blev beskrevet som vidunderlig, venlig og smilende dreng.

Sidenhen er tre andre skolebørn døde inden for de seneste syv dage.

Senest dødsfald skete fredag, hvor et skolebarn døde i Ealing i det vestlige London.

Dr. Yimmy Chow, sundhedskonsulent ved det britiske sundhedsagentur, fortæller, at der arbejdes på at forhindre flere dødsfald.

»Ved at arbejde med Ealings sunhedsteam har vi udarbejdet råd til skolerne for at undgå flere dødsfald, og vi fortsætter med at overvåge situatonen tæt,« fortæller doktoren.

Han fortæller endvidere, at selvom streptokokker normalt giver et mildt sygdomsforløb, kan der være sjældne tilfælde, hvor streptokokker kan lede til et alvorligt sygdomsforløb, hvor det er nødvendigt at blive behandlet af professionelle.

Det britiske sundhedsagentur har udmeldt, at der er flere tilfælde af streptokokinfektioner i omløb end normalt. Det vurderes at være et resultat af de tiltag, man tog sig under coronapandemien.