En australsk chauffør af en Porsche bliver beskyldt for at filme og håne en døende kvindelig politibetjent – men han talte blot til sig selv, ifølge hans advokater.

Richard Pusey står med udsigten til mere end et dusin tiltaler efter den forfærdelige ulykke. Det skriver news.com.au.

Ulykken er den værste, der har ramt politiet i delstaten Victoria. Den efterlod fire dræbte betjente på motorvejen ved Melbourne i april i år.

Den nu 42-årige sigtes for at optage scenen på videofilm på sin mobiltelefon i stedet for at hjælpe Lynette Taylor, som lå døende på vejen.

Richard Pusey, chaufføren af en Porsche, som flygtede fra stedet, hvor fire betjente fra den austalske delstat Victoria mistede livet.
Richard Pusey, chaufføren af en Porsche, som flygtede fra stedet, hvor fire betjente fra den austalske delstat Victoria mistede livet. Foto: MICHAEL DODGE
Vis mere

»Nu har du fucked min fucking bil,« sagde han tilsyneladende på det tidspunkt.

Hans advokat, Dermot Dann, sagde i retten i Melbourne, at hans klient 'grundlæggende set talte til sig selv' på videoen.

»Denne sigtelse er rettet mod hr. Pusey, fordi der blev filmet under ulykken, og han sagde ordene grundliggende set til sig selv,« sagde Dermot Dann.

Richard Pusey ønsker at løse problemet hurtigt, men et bestemt sigtelse er problemet, nemlig sigtelsen om at forarge den offentlige orden.

»Vi har ikke kunnet finde noget, der ligner det, i hundrede års lovhistorie i dette land,« siger Dann.

Advokaten siger, at hvis sigtelsen 'ikke kan findes lovmæssigt, så kan den ikke bruges'. Han håber, at de fleste sigtelser kan frafaldes.

Pusey kan blive sigtet for at køre for stærkt, at risikere liv ved en hensynsløs kørsel, at ødelægge beviser, at korrumpere rettens gang, at flygte fra et gerningssted efter en narkotest og endelig at nægte at yde bistand.

Richard Pusey skal blive i fængsel, indtil han skal retsafhøres senere på måneden.