Tiden læger alle sår. Sådan lyder et velkendt ordsprog. Ikke desto mindre kæmper mange forældre til Utøya-ofre fortsat med at få hverdagen til at fungere, viser en ny undersøgelse.
Det skriver den norske avis Aftenposten.
Faktisk er halvdelen af forældrene til de dræbte fortsat ikke tilbage i arbejde på samme niveau, som de var før terrorangrebet den 22. juli 2011, hvor Anders Behring Breivik skød og dræbte 69 personer, der var samlet til den årlige sommerlejr for Arbejderpartiets Ungdomsforbund (AUF) på den norske ø Utøya.
Forinden havde han detoneret en bombe i Norges hovedstad Oslo, hvor otte personer mistede livet.
Undersøgelsen er foretaget af Senter for Krisepsykologi i Bergen, hvor en gruppe forskere har undersøgt, hvordan forældre, søskende, kærester og nære venner har klaret sig efter terrorangrebet på Utøya.
Læs også:
Undersøgelsen viser, at 51 procent af forældrene til de dræbte fortsat ikke er tilbage i job på samme niveau, som de var før tragedien, mens hele to ud af tre forældre har betydelige symptomer på posttraumatisk stresssyndrom (PTSD).
»Der har været en fremgang siden den første måling for over to år siden, men nogle har også taget to skridt tilbage. Der er en mindre gruppe, der klarer sig godt. Størstedelen lider fortsat meget,« siger Kari Dyregrov, der er professor og står bag undersøgelsen, til Aftenposten.
I alt har 220 efterladte deltaget i undersøgelsen én eller flere gange, så 79 procent af ofrene er repræsenteret enten forældre, søskende, kærester eller børn.
Én af de forældre, der har opgivet at arbejde på grund af sin sorg, er Unni Espeland Marcussen. Hendes datter blev terroristens sidste offer. Hun hed Andrine Bakkene Espeland og nåede at blive 17 år.
Læs også:
Indtil datterens død havde Unni Espeland Marcussen altid haft arbejde, og i efteråret 2012 forsøgte hun også at vende tilbage til sit job som undervisningsinspektør på en skole
»Jeg husker, at jeg sad til møder, og der blev diskuteret, om børnene måtte få lov til at klatre i træer eller ej. Da vidste jeg bare, at jeg ikke orkede mere. Jeg kunne ikke forholde mig til det. Det var bare så trivielt,« siger hun til Aftenposten.
Artiklen fortsætter under billedet.
Efterfølgende valgte hun at forlade sit job, hvorefter hun begyndte at studere og forsøgte sig med et vikariat, men intet af det fungerede.
Det er imidlertid en meget typisk reaktion, mener professor Kari Dyregrov, der arbejder ved Senter for Krisepsykologi i Bergen.
Selvom der ifølge undersøgelsen tegner sig et billede af, at flere og flere lige så stille vender tilbage i arbejde, ved forskerne dog allerede nu, at nogle af forældrene vil få brug for permanent førtidspension.
»Det er helt sikkert, og det er vigtigt at være klar over, at mange af de efterlade stadig kæmper med at fungere normalt i det daglige,« siger hun.
