Blokaden af Helsinki-regionen skal stå frem til 19. april, siger statsminister Sanna Marin

Finlands regering oplyser onsdag aften på et pressemøde, at den afspærrer Helsinki-regionen fra den øvrige del af landet i et forsøg på at stoppe spredningen af coronavirus.

Det rapporterer den svenske radioavis Ekot.

Hovedstaden Helsinki står for en meget stor del af landets godt 800 smittede med covid-19.

Blokaden af Helsinki og omegn vil stå på i tre uger frem til 19. april, siger statsminister Sanna Marin.

Det betyder, at trafik til og fra Helsinki skal høre op i den periode.

/ritzau/