Mens verden venter i spænding på at høre, hvad det nyeste medlem af den britiske kongefamilie skal hedde. Bliver der oddset på livet løs. Onsdag fik prins William dog hintet til navnet på sin søn.

Det skriver flere medier - heriblandt news.com og The Sun.

Mandag den 23. april blev prins William og hertuginde Kate Middletons tredje barn født, og der gik ikke mere end få timer, før begge trådte ud i offentligheden med den lille ny i favnen.

Det nyeste medlem af den britiske kongefamilie er en lille prins, og der er allerede kommet godt gang i buddene på, hvad han skal hedde.

Ifølge The Suns odds, lyder favorit-navnene således:

  • Arthur - 9/4
  • James - 7/2
  • Albert - 5/1
  • Philip - 6/1
  • Alexander - 10/1

Onsdag deltog prins William dog i en ceremoni til ære for australske og newzealandske krigshelte, hvor han droppede hints om navnet på hans nye søn.

Da prinsen snakkede med de andre gæster til ceremonien, blev det overhørt og filmet på video, at han forklarede, at barnet har fået et »stærkt navn«.

Derudover kommenterede han på flere navne blandt andet et af odds-favoritterne. En af gæsterne foreslog nemlig Alexander, hvortil prinsen svarede:

»Sjovt at du skulle sige det.. Det er et godt navn.«

Han jokede også med en af de andre gæster Sir Jerry Mateparae og sagde:

»Og Jerry vil gerne have, at navnet skal være Jerry.«

Kate, hertuginde af Cambridge med sin nyfødte i armene mandag 23. april 2018.
Kate, hertuginde af Cambridge med sin nyfødte i armene mandag 23. april 2018. Foto: John Stillwell
Vis mere

Prins William åbnede også lidt op omkring, hvordan det går med den lille ny.

»Det går rimelig godt med søvnen, så han opfører sig godt, hvilket er gode nyheder,« kunne prinsen fortælle.
Kate, hertuginde af Cambridge med sin nyfødte i armene mandag 23. april 2018.
Kate, hertuginde af Cambridge med sin nyfødte i armene mandag 23. april 2018. Foto: John Stillwell
Vis mere