Taliban-militsen har offentliggjort en grusom video, hvor de henretter 15 pakistanske soldater.

Soldaterne er for nylig blevet angrebet og overmandet i bjergområderne mellem Pakistan og Afghanistan.

Befolkningen i de områder har længe levet i et svagt håb om fred, da de lokale taliban-styrker forhandler fred med pakistanske styrker.

De to parter har bekriget hinanden i årevis og taliban-styrkerne har ført en systematisk guerillakrig med Pakistans styrker i bjergområderne.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:


Men efter videoen er blevet offentliggjort, så ser det ud til at freden er langt væk.

Videoen starter med at man ser de 15 soldater sidde i tre rækker bundet på hænderne. En af fangerne siger, at taliban angreb deres lejr sent om aftenen og overmandede de pakistanske soldater.

En taliban-kriger holder herefter en tale om, at 12 talibanere blev henrettet af regeringens styrker.

LÆS OGSÅ:

De anklager også Pakistans styrker for vold mod kvinder.

- For at hævne vores kammerater, så vil vi henrette disse mennesker. Vi advarer Pakistans regering om, at hvis ikke drabene på vores venner stopper, så kommer denne skæbne til at ramme jer alle, råber en bevæbnet talibaner.

Herefter begynder gruppen at råbe 'Gud er stor,' mens de tilfangetagne en for en henrettes med skud.

LÆS OGSÅ:

Flere af taliban-krigerne deltager i henrettelserne. Alle retter de kalashnikov-riflerne mod de forsvarsløse mænd, som falder en efter en.

Ifølge Pakistans myndigheder, så fandt henrettelserne sted ved byen Shawa. Byen ligger i et lovløst område i den nordlige del af Waziristan regionen nær den afghanske grænse.

Det er det internationale nyhedsbureau AFP, der har tilvejebragt videoen, som varer 2:38 minutter lang.