71-årige Richard Keedwell fra Bristol-området i England fik en fartbøde på 840 kroner i 2016.

Tre år senere har han brugt 250.000 kroner på at bekæmpe bøden – og han har tabt kampen.

Det store beløb har blandt andet betydet, at Keedwell har brugt en stor sum penge, som hans søn skulle have arvet.

Han fik bøden i den engelske by Worcester, men i dag holder han stadig fast i, at han helt sikkert ikke kørte for stærkt. Det skriver BBC.

Bøden fra politiet faldt ikke i god jord hos den 71-årige borger.
Bøden fra politiet faldt ikke i god jord hos den 71-årige borger. Foto: ANDY RAIN
Vis mere

Der har været mange problemstillinger i sagen, og det har betydet, at den har taget den tid, som den har.

Ifølge BBC har Richard Keedwll fået assistance fra en ekspert i elektronik, der har fortalt, at hastighedskameraet kan have været påvirket af en anden bil eller have været defekt.

Alligevel tabte Keedwell den afgørende sag i retten i sidste måned.

Han fortæller, at det tog fire ture til retten i Worcester, før hans appel blev hørt i første omgang.

Richard Keldwell blev taget for at køre for stærkt i den engelske trafik.
Richard Keldwell blev taget for at køre for stærkt i den engelske trafik. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Keedwell fortæller til BBC, at han troede, det ville blive en kort proces, men han pludselig havde brugt 58.000 kroner på retsomkostninger alene.

Det engelske retssystem har ikke en stor stjerne hos den 71-årige borger, der siger, at han er 'træt' af det.

Han er derudover ked af alle de penge, som han har brugt, men han ville bare have retfærdighed.

Ifølge BBC synes Keedwell, at hele situationen har været meget stressende.