Hvide sandstrande, krystalblåt vand og varme himmelstrøg.

Det er ikke svært at drømme sig væk til det eksotiske øparadis Bali.

Alligevel kniber det med at få internationale turister til øen. Det skriver det norske dagblad Børsen.

Og når mange lokale lever af den massive turistindustri, er de manglende gæster problematisk.

Ifølge CNN var der sidste år kun 45 internationale turister, der lagde vej forbi øen.

Det skyldes efter sigende coronapandemien, der resulterede i strenge grænseregler samt en lukket lufthavn.

Da Bali genåbnede for turister i oktober, var det kun to internationale turister, der tog rejsen dertil.

Til sammenligning var der samme måned i 2019 en halv million internationale turister, skriver Bloomberg.

Men selvom de internationale turister bliver hjemme, var der mellem januar og august mere end en million besøgende fra andre indonesiske øer.

Faktisk var der i december cirka 13.000 indenlandske turister dagligt.

Men selvom den indenlandske turisme er et plaster på såret, er restaurantchef Kadek Wismayana på Bali bekymret for, at færre internationale turister rejser til Bali.

»Siden starten af december har vi haft mange indonesiske gæster fra Jakarta og andre dele af landet. Vi har også nogle internationale gæster – fastboende, der er blevet stamgæster, og som har støttet os gennem pandemien. Men indtil karantænereglerne er lempet, får vi ikke mange internationale besøgende,« siger han til avisen.

Internationale turister skal som udgangspunkt tage en pcr-test og i karantæne i ti dage.

Fra 25. december kan danske og udenlandske statsborgere, der de seneste 14 dage har været i Danmark, Norge og UK, ikke indrejse i Indonesien, skriver den danske ambassade i Jakartas.

Bali er den hårdest ramte region i Indonesien. Alene i 2020 faldt økonomien ifølge Børsen på Bali med hele 9,3 procent.

Ifølge AFP er der under den lange coronapandemi blevet registreret mere end 144.000 dødsfald og mere end 4,2 millioner smittetilfælde i Indonesien.

Andre læser også