I cirka ti dage har et stort containerskib fyldt med kemikalier ud for Sri Lankas kyst nær hovedstaden Colombo været i brand.

Affaldet fra branden, der begyndte 19. maj, har nu forurenet kyststrækningen så meget, at myndighederne kalder det »sandsynligvis den værste strandforurening i verdenshistorien«.

Det skriver BBC, der også kan fortælle, at myndigheden Marine Protection Authority, der arbejder for at beskytte Sri Lankas havområder og kyster, har udtalt, at forureningen kan forårsage år med miljømæssige skade på øen.

Og søndag er der sket endnu en udvikling i sagen. Mediet Al Jazeera skriver nemlig, at politimyndigheden i Sri Lanka nu har sat en efterforskning i gang.

Man forsøger fortsat at skulle branden.
Man forsøger fortsat at skulle branden. Foto: -
Vis mere

For mens man forsøger at rense kysten for flere ton mikroplast og kemikalieaffald, der er endt på land og gør sit bedste for at rense havet omkring skibet, så kommer flere og flere mistænkelige forhold frem i lyset.

Besætningen på det Singapore-registrerede skib ved navn MV X-Press Pearl, som alle 25 blev evakueret 25. maj efter seks dage på det brændende skib, har efter sigende kendt til et salpetersyre-læk helt siden 11. maj.

Det er altså hele otte dage, før skibet brød i brand.

Mandag vil politiet som en led i efterforskningen afhøre alle 25 besætningsmedlemmer, der efter forholdene er i god behold.

Pakket ind i sikkerhedsdragter rydder flere hundrede mennesker op på stranden.
Pakket ind i sikkerhedsdragter rydder flere hundrede mennesker op på stranden. Foto: CHAMILA KARUNARATHNE
Vis mere

Lasten, der blandt andet bestod af 25 ton salpetersyre, natriumhydroxid og andre kemikalier, er ifølge Sri Lankas myndigheder ødelagt under branden, og det befinder sig derfor efter alt at dømme i vandet.

Derfor er fiskere blevet forbudt at fiske på den over 80 kilometer lange kyststrækning, og fiskeriminister Kanchana Wijesekera har udtalt, at man vil kompensere fiskerne, så de får dækket tabet økonomisk. Mindst 4.500 fiskere er ramt.

Det samme er turistindustrien, som Sri Lanka ellers lever godt af.

Hele kysten er dækket af sort kemikalieaffald.
Hele kysten er dækket af sort kemikalieaffald. Foto: LAKRUWAN WANNIARACHCHI
Vis mere

Derfor gives der også økonomisk kompensation til flere områder af turistindustrien, da man ikke kan huse de mange turister på nuværende tidspunkt.

Man frygter også for manglende efterspørgsel på import af fisk og skaldyr i fremtiden.

Skibet brander endnu, men ilden er for nuværende under kontrol.