Fransk politi har anholdt fem personer, der mistænkes for at være involveret i knivoverfaldet på fire politimænd, der fandt sted i det franske politihovedkvarter tidligere denne måned.

Fire ansatte i politiet mistede livet i forbindelse med knivoverfaldet.

Anholdelserne fandt sted tidligt mandag morgen i en parisisk forstad, skriver Reuters.

Knivangrebet skete 3. oktober. Efter at have dræbt fire kolleger og såret en femte alvorligt blev gerningsmanden, computerekspert Mickael Harpon, skudt og dræbt i en gård i politihovedkvarteret.

Det blev kort tid efter kendt, at manden, som var ansat i politiet, var konverteret til islam for 10 år siden.

Det vides endnu ikke, hvilken forbindelse der er mellem gerningsmanden og de nu fem anholdte.

Efterforskere ser nu lige nu på, om manden handlede alene, eller om overfaldet var en del af en terrorhandling.

Opdateres...