FBI-direktør Christopher Wray er bekymret over det kinesiskejede sociale medie-app TikToks popularitet i USA.

Det fortalte han i forbindelse med en høring om verdensomspændende trusler, som blev afholdt af det amerikanske sikkerhedsministerium, Homeland Security.

Det fortæller CNBC.

Det er særligt muligheden for at overvåge personlig data og muligheden for at ændre algoritmen for anbefalinger, som FBI-lederen frygter, at de kinesiske myndigheder vil benytte sig af.

FBI-direktør Christopher Wray vidner ved Homeland Security.
FBI-direktør Christopher Wray vidner ved Homeland Security. Foto: CHIP SOMODEVILLA
Vis mere

TikToks amerikanske talsperson forsøgte dog at berolige FBI-direktøren ved at forklare, at FBIs input var en del af TikToks igangværende forhandlinger med den amerikanske regering.

»Selvom vi ikke kan kommentere detaljerne i de fortrolige diskussioner, er vi overbeviste om, at vi er på vej til fuldt ud at imødekomme alle rimelige amerikanske nationale sikkerhedsproblemer,« fortalte talspersonen.

Alligevel har Forbes dog kunnet afsløre, at selskabet ByteDance, der ejer TikTok, planlagde at bruge appen til at kortlægge specifikke lokationer af udvalgte amerikanske statsborgere, hvilket ByteDance benægtede.

Den amerikanske regering har forsøgt at lave en aftale med ByteDance, der giver TikTok tilladelse til fortsat at være på det amerikanske marked, dog under mere stringente sikkerhedsforanstaltninger, fortæller The New York Times.