Kentucky Fried Chicken-krisen raser i Storbritannien.

For nylig blev det klart, at fastfood-kæden KFC i Storbritannien var løbet tør for kylling. Det betyder, at mere end 500 af de 900 KFC-restauranter i Storbritannien er lukket med ophængte sedler på vinduerne, hvor der står: 'Butikkerne er lukket grundet problemer med leveringen af kylling'.

Men nu er krisen taget til nye højder.

Politiet er nemlig nu ude med en besked til folket.

’Vær venlig ikke at kontakte os om KFC-krisen. Hvis dit favorit spisested ikke serverer den menu, du vil have, så er det ikke politiets problem,’ skriver Tower Hamlets Police på Twitter og ignorerer dermed det, der i mange englænderes øjne tilsyneladende er et meget stort problem.

KFC-restauranterne i Storbritannien er alle påvirket af at en ny leverandør, DHL, som KFC netop har lavet en aftale med, ikke har formået at levere kylling til restauranterne.

Ledelsen i KFC forventer, at der vil være problemer med leverancen af kylling resten af ugen. Mange af de 400 restauranter, der endnu ikke er lukket, tilbyder kun en begrænset menu.

En talsmand fra KFC har siden udtalt sig om sagen.

»Vi fik en ny leverandør, men de havde nogle problemer med at komme i gang. At få frisk kyllingekød ud til 900 restauranter er også komplekst. Vi vil ikke gå ned på kvalitet, så en lang række restauranter i Storbritannien er enten lukket eller har fået reduceret menuen,« siger han ifølge det britiske medie Independent og beklager samtidig.

Sådan ser et af de skilte, der hænger på en KFC-restaurant ud:

Skilt på en KFC-dør
Skilt på en KFC-dør Foto: Ben Stevens
Vis mere