Måske har du læst om udbrud af en farlig virussygdom, Marburg, flere steder i Afrika inden for den seneste tid. Måske har det givet en deja-vu-fornemmelse.

Men selv om sygdommen har en høj dødelighed, og WHO lige nu kæmper for at inddæmme den, mener professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet ikke, at der er grund til at frygte en ny global pandemi.

»Det er selvfølgelig bekymrende, at der er opstået udbrud, for der eksisterer ikke en godkendt vaccine. Men der er flere grunde til, at vi ikke skal gå og frygte, at den spreder sig til og i Europa,« forklarer Allan Randrup Thomsen således.

I februar oplevede Ækvatorialguinea i det vestlige Afrika et udbrud af Marbrug-virussygdommen, og i denne uge har Tanzania på østkysten bekræftet, at fem er døde af sygdommen.

Indtil videre har Verdenssundhedsorganisationen WHO sendt et nødberedskab til Tanzania for at opskalere tiltag, der skal forhindre yderligere spredning af Marburg-sygdommen.

Og i nabolandene har man intensiveret overvågningen af situationen i et forsøg på at fange en eventuel spredning så tidligt som muligt.

»Marburg er en tæt slægtning til ebola. Den smitter via kropsvæsker, og det sker altså ved relativt tæt kontakt, helt i modsætning til eksempelvis covid-19, som er luftbåren,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

Familiemedlemmer og sundhedsarbejdere er umiddelbart de mest sårbare i forhold til smitte.

Marburgvirus er en hæmoragisk febervirus, hvilket betyder, at den syge har tendens til blødninger.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fotograferet i København, mandag den 26. oktober 2020.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fotograferet i København, mandag den 26. oktober 2020.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Foto: Emil Helms
Vis mere

Selv om sygdommen har en langt højere dødelighed – ifølge Allan Randrup Thomsen mellem 25 og 90 procent – end covid-19 og den abekoppevirus, som spredte sig til adskillige lande, heriblandt Danmark, i 2022, så er potentialet for en global spredning altså ikke til stede i dette tilfælde, understreger han.

Der er nemlig også den forskel, at man som smittet typisk får alvorlige symptomer og ikke er i stand til at bevæge sig langt omkring, og muligheden for helt uvidende at smitte mange andre personer er derfor ringe.

»Man kan ikke have Marburg-virus med mulighed for at smitte ret længe uden at vide det,« konstaterer Allan Randrup Thomsen.

»Så min frygt går ikke på, at vi risikerer en global spredning men mere lokalt i samme omfang som det ebolaudbrud, som vi så i Vestafrika i 2014 til 2016, siger han.

Dengang blev 28.616 mennesker smittet i de tre kernelande, Guinea, Liberia og Sierra Leone, skriver Statens Serum Institut om udbruddet, og 11.310 mennesker døde af ebola-sygdommen.

I februar bekræftede WHO mindst ni døde med Marburgvirus i Ækvatorialguinea, hvor mindst 200 mennesker blev sendt i karantæne. Og i Ghana blev der i juli sidste år bekræftet to infektioner, begge med døden som udgang.

Marburg-sygdommen blev i første omgang opdaget i 1967 som et resultat af samtidige udbrud i to forskellige laboratorier i Marburg i Tyskland samt i Beograd i det daværende Jugoslavien, nu Serbien. De smittede havde været udsat for importerede aber fra Uganda under research.

Virussen menes oprindeligt at stamme fra en art af flagermus.