Billedet viser den berømte 'Grand Prismatic Spring' i Yellowstone Nationalpark. De varme kilder i området vidner om, at der under overfladen gemmer sig et magmakammer i en supervulkan.
Billedet viser den berømte 'Grand Prismatic Spring' i Yellowstone Nationalpark. De varme kilder i området vidner om, at der under overfladen gemmer sig et magmakammer i en supervulkan. Foto: HANDOUT

Hvis supervulkanen under turistattraktionen Yellowstone går i udbrud igen, vil vi have langt mindre tid til at forberede os på de eksplosive kræfter, der kan kaste kloden ud i en vulkansk vinter, end vi hidtil har troet.

Sådan lyder konklusionen fra et hold forskere på Arizona State University, der har analyseret mineralindholdet i den fossiliserede aske fra vulkanens seneste megaudbrud.

Det skriver National Geographic og New York Times.

Hvert år besøger flere millioner turister den berømte Yellowstone Nationalpark i USA og går rundt oven på den slumrende supervulkan, der gemmer sig under overfladen.

Kildens farvespil langs bredderne stammer fra pigmenterede bakterier, der lever langs kanten det mineralholdige vand.

Yellowstone-vulkanen er af typen caldera, hvilket vil sige, at den har en kedel- eller grydelignede form. Den form dannes ofte efter et eksplosivt vulkanudbrud, hvor magmakammeret under vulkanen og selve krateret er blevet tømt efter udbruddet og er kollapset.

Forskerne mener nu at vide, at den slumrende supervulkan sidst vågnede efter to tilstrømninger af frisk magma, der strømmede ind i reservoiret under calderaen. Og i et opsigtsvækkende fund mener forskerne nu, at mineralundersøgelserne har vist, at de kritiske ændringer i temperatur og komposition før udbruddene blot skete over årtier - i modsætning til tidligere, hvor geologer har ment, at det ville tage århundreder eller ligefrem årtusinder for at supervulkan at gennemgå de ændringer.

SEARS-CANADA/

Et studie fra 2013 har blandt andet vist, at magmakammeret under supervulkanen er omkring to og en halv gange større, end man tidligere har troet, og forskere mener også, at kammeret bliver så godt som tømt efter alle megaudbrud. Derfor mente man, at det ville tage lang tid for kammeret at blive fyldt igen.

Den nye undersøgelse viser dog, at magma tilsyneladende kan fylde kammeret hurtigere end antaget, hvilket kan gøre, at vulkanen kan blive farlig i det, der tidsmæssigt svarer til 'et geologisk knips med fingrene'.

»Det er chokerende, hvor lidt tid det kræver for et vulkansystem at gå fra at være stille til at sidde på kanten af et udbrud,« siger en af forskerne bag den nye undersøgelse, Hannah Shamloo, til New York Times.

'Grand Prismatic Spring' er den største varme kilde i USA - og den tredjestørste i verden.

Geologer er nu ved at undersøge, hvad det er, der helt præcist 'kick-starter' de bevægelser og strømninger, der leder op til et superudbrud.

Forskere mener, at Yellowstones supervulkan har haft tre udbrud: Det første for 2,1 millioner år siden, det næste for 1,3 million år siden og det seneste og største for 640.000 år siden. Derudover har der været nogle mindre udbrud - det seneste for omkring 70.000 år siden. Men det er ikke planetens eneste supervulkan. Forskere mener, at et såkaldt superudbrud ryster jorden en gang hvert 100.000 år, hvilket får mange til at stille spørgsmålet, hvornår det næste vil ramme.

folkeskole

Spørger man forskerne, er det korte svar dog, at man ikke ved det.

Efterhånden som forskningen og undersøgelserne udvikler sig, håber man dog på at kunne regne ud, hvornår fremtidige superudbrud vil finde sted.

Oddsene for at den sovende supervulkan under Yellowstone eller en anden supervulkan går i udbrud i den nærmeste fremtid er dog meget dårlige.

En anden varm kilde - 'Morning Glory' - i Yellowstone National Park.

Til National Geographic fortæller chefforsker hos Yellowstone Volcano Observatory, at en stor mængde sensorer og satellitter altid holder øje med ændringer i vulkanen, som lige nu ikke udgør en trussel.

»Vi ser interessante ting hele tiden, men vi har ikke set noget, der kan lede os til at tro, at en magma-begivenhed som den, forskerne beskriver, er ved at ske,« siger han.

225103282.jpg

Hvis Yellowstone-vulkanen engang går i udbrud, forventes det, at et område på størrelse med USA vil blive ødelagt direkte af eksplosionen eller gjort ubeboeligt af askenedfald.

De enorme mængder af aske og gasser i atmosfæren vil samtidig skærme for sollyset, køle Jorden af og skabe en vulkansk vinter. Der vil gøre betingelserne for liv sværere.

Det seneste udbrud fra en supervulkan - Lake Taupo i New Zealand - fandt sted for omkring 26.500 år siden.

SOCCER-MANCfgd

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.