Identiteten på den amerikanske soldat med civile afghaneres liv på samvittigheden er kommet frem. Det sker samtidig med, at han er fløjet tilbage til USA, hvor han nu skal retsforfølges.

Den amerikanske soldat, der i et blodigt angreb dræbte 16 civile afghanere, er ifølge Reuters blevet identificeret. Det er sergeten Robert Bales, oplyser en amerikansk embedsmand fredag.

Embedsmanden, der taler på betingelse af anonymitet, vil ikke ud med flere detaljer om soldaten, som angiveligt forlod sin militærbase i Kandahar-provinsen i ly af natten i weekenden og .

Soldaten skulle ifølge sin advokat, John Henry Browne, være ankommet til militærbasen Fort Leavenworth i Kansas, USA, fredag, hvor han bliver tilbageholdt under højeste sikkerhedsforanstaltninger.

Til trods for at advokaten torsdag udtalte, at anklagen mod sergenten sandsynligvis ikke ville blive offentliggjort inden for de nærmeste uger, mener en tidligere militæranklager fra det amerikanske luftvåbenet, at det kommer til at ske hurtigt.

Det forventes, at han bliver stillet for en amerikansk militær domstol, men hvor retssagen skal køre, er endnu ikke afgjort.

En del af forsvarer Brownes strategi bliver at bruge post-traumatisk stress som en del af forsvaret af sin klient, der har været udsendt til krig fire gange. Også hans oplevelse dagen før massakren, hvor han så en ven få sit ben sprængt af, bliver et våben i retssagen.

Både overførslen og beslutningen om at køre retssagen på amerikansk grund har fået forholdet mellem USA og Afghanistan til at knirke endnu mere. Den afghanske præsident, Hamid Karzai, raser over USAs manglende evne til at samarbejde med de afghanske undersøgelsesmyndigheder i forbindelse med episoden.

Det kom frem under præsidentens besøg hos flere af de dræbtes familiemedlemmer.

- Afghanistans regering modtog intet samarbejde fra USA med hensyn til overgivelsen af soldaten til den afghanske regering. Det har stået på for længe, siger Karzai ifølge Reuters.

- Den opførsel kan ikke accepteres, understreger han.Afghanistans regering har krævet, at den anholdte soldat skal for retten i Afghanistan, og derfor blev soldatens overførsel til USA kritiseret kraftigt af Karzai.

- Vi bad om retfærdighed og ikke kompensation.Advokat John Henry Browne har afvist en retssag i Afghanistan.