En vandretur endte galt for en familie i USA, da de blev fanget på toppen af et vandfald.

Det 12 meter høje vandfald lå langt væk fra civilisation​en, og familien havde ikke mødt et eneste menneske på deres vandring.

Familien endte på toppen af vandfaldet, fordi de mistede rebet, de skulle bruge til at klatre ned igen.

Herefter udsendte de et SOS ved hjælp af et stykke papir, de lagde i en vandflaske, som de smed i vandet.

Familien var indstillet på, at der kunne gå dage, før nogen fandt deres SOS. Der gik dog kun nogle timer, før to vandrere fandt flasken og tilkaldte hjælp.

På sedlen stod der, at de var fanget på toppen af vandfaldet, og at man skulle tilkalde hjælp, så de kunne komme ned igen. Det skriver New York Post.

Det var 44-årige Curtis Whitson, der blev fanget sammen med sin kæreste, Krystal Ramirez, og hans 13-årige søn, Hunter Whitson.

Ifølge New York Post skulle 34-årige Ramirez have fortalt, at de havde grædt og krammet hinanden, da de hørte og så redningshelikopteren over dem.

Det var nemlig først der, at de var klar over, at deres SOS var blevet fundet, og at de nu var i sikkerhed.

Joe Kingman, der fløj helikopteren, mindes ikke at have set noget lignende før i sin karriere.

Han fortæller til New York Post, at han aldrig har set 'SOS-i-en-flaske' fungere før.

Hele episoden på toppen af vandfaldet fandt sted tilbage i juni.