Lyt til artiklen

Har man været til en Guns N' Roses-koncert i løbet af de sidste 30 år, har man kunnet opleve en helt særlig gestus fra bandets forsanger.

Forsangeren, Axl Rose, har nemlig haft for vane at kaste sin mikrofon ud til publikum – og dermed givet en heldig fan mulighed for at gribe den.

Men den tid er nu forbi.

Det sker, efter en mindre heldig fan tirsdag angivelig greb mikrofonen med hovedet.

Og med et blev den 30-årige tradition lagt i graven. Det skriver Axl Rose selv på Twitter, efter nyheden kom frem om den skadede fan.

'Vi har altid følt, at det var en velkendt del af alle koncerter, at vi ved afslutningen af koncerten har givet vores fans muligheden for at gribe mikrofonen,' skriver Rose på sin Twitter-profil.

'Men af hensyn til den offentlige sikkerhed har vi nu valgt at afholde os fra at smide mikrofonen eller andet ud til vores fans.'

Guns N' Roses er et amerikansk rockband, der blev formet i 1985.