Pigen var på vej hjem fra skole, da hun blev kørt ned af lastbilen.

Terrorangrebet i Stockholm har kostet en bare 11 år gammel pige livet.

Det skriver en række svenske medier.

Pigen var ifølge Expressen på vej hjem fra skole for at holde weekend med sine forældre, da hun blev kørt ned af lastbilen, der bragede gennem Drottninggatan i det centrale Stockholm.

Ifølge et familiemedlem gik pigen altid på den strækning, når hun skulle skifte mellem bus og tog. Kort før tragedien snakkede hun i telefon med sin mor, og fortalte, hvor hun var. Derfor var familien med det samme klar over, at noget var galt, da de hørte om angrebet og ikke kunne få fat i hende, skriver Expressen.

»Det begyndte i går eftermiddag, at hun var savnet og vi tog rundt på sygehuse og kiggede. Senere kom politiet og tog DNA-prøver i hjemmet, og så fik moren tasken, som de havde fundet på stedet. Så forstod vi, at den nok var gal,« siger et familiemedlem ifølge Expressen.

Stockholm lørdag den 8. april.  
Stockholm lørdag den 8. april.   Foto: ODD ANDERSEN
Vis mere

Senere fik moren overbragt den tragiske besked, at datteren var omkommet, af politiet.

Inden de fik besked nåede familien at eftersøge pigen på Facebook, hvor opslaget gik viralt.

Derfor har mange svenskere investeret følelser i pigen, og reaktionerne på hendes død er mange og hjerteskærende.

Politiet bekræfter, at alle fire dødsofre er identificeret og at de pårørende har fået besked, men vil ikke afsløre ofrenes identitet for offentligheden af hensyn til de efterladte.

Stockholm lørdag den 8. april.  
Stockholm lørdag den 8. april.   Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Vis mere

SE TIDSLINJEN: ANGREBET I STOCKHOLM: