Så har man hørt det med!

Et ægtepar i den amerikanske stat Florida sov sødt i deres hjem, da de pludselig blev vækket klokken halv tre om morgenen i tirsdags.

Der blev banket på de franske døre i deres soveværelse. De leder ud til deres terrasse.

Da de kiggede udenfor, opdagede de, at larmen kom fra en stor alligator, der havde fundet vej op til huset. Det skriver tv-stationen Fox13news.

En alligator har forvildet sig ind i et hus i Clearwater i maj 2019. Fotoet er IKKE fra den aktuelle sag.
En alligator har forvildet sig ind i et hus i Clearwater i maj 2019. Fotoet er IKKE fra den aktuelle sag. Foto: Clearwater Police Department
Vis mere

Gode råd var dyre, så de fik fat på nogle fangere til at klare jobbet.

Det tog adskillige fangere nogen tid at få fanget alligatoren og fjerne den fra ejendommen.

De kørte den simpelthen væk på ladet af en varevogn – godt bundet sammen.

Det er blot det seneste alligatorbesøg nær mennesker. Dyrene er i parringshumør, og så går de på jagt efter en mage.

Her er alligatoren fanget. Det er IKKE fra den aktuelle sag.
Her er alligatoren fanget. Det er IKKE fra den aktuelle sag. Foto: Clearwater Police Department
Vis mere

De begynder at gøre kur i april, og parringen foregår i maj eller juni måned.

Hunnen lægger mellem 32 og 46 æg sidst i juni, eller tidligt i juli måned.

De færdige babyer bliver født i slutningen af august eller i begyndelsen af september.