Myndighederne i Brasilien forsøger at mindske strømmen af falske nyheder, som strømmer ud til befolkningen online.

Selvom landet er bedre til af klare de falske nyheder, end det var i 2018, da Jair Bolsonaro vandt præsidentposten, så fortsætter denne type indhold med at undgå kontrol.

Tilhængerne af præsidenten kom på gaderne den 7. september for at markere tohundredeåret for Brasiliens selvstændighed fra Portugal.

På den berømte strand Copacabana i Rio de Janeiro kunne man se et hav af mennesker i grønt og gult tøj. De havde alle sammen travlt med at tage og dele billeder med deres mobiltelefoner. Det skriver France 24.

En mand, der er klædt ud som højesteretsdommer Alexandre de Moraes. Han holder et skilt med teksten 'Falske nyheder-fabrik' under en demonstration til fordel for den nuværende præsident Jair Bolsonaro på Brasiliens uafhængighedsdag den 7. september.
En mand, der er klædt ud som højesteretsdommer Alexandre de Moraes. Han holder et skilt med teksten 'Falske nyheder-fabrik' under en demonstration til fordel for den nuværende præsident Jair Bolsonaro på Brasiliens uafhængighedsdag den 7. september. Foto: MAURO PIMENTEL
Vis mere

»Jeg deler alt, hvad jeg modtager – med WhatsApp sker det på sekunder,« siger den 50-årige Sonja, mens hun skriver som en gal på telefonen. Hun har allerede sendt alt ud af, hvad hun selv har modtaget af billeder og videoer – selv om hun kun kender de færreste modtagere personligt.

Beskedgupperne er det primære værktøj til at sende falske nyheder ud i Brasilien. De forudser for eksempel Bolsonaros valgsejr ved præsidentvalget, hvis første runde afvikles den 2. oktober.

Siden 2018 har de sociale medier været Bolsonaros favoritmedier til at kommunikere med sin supportbase.

De traditionelle medier betragtes som en fjende, der skal udslettes. »Journalister er korrupte allesammen, de er

lLeninister, trotskister,« lød det fra en del at Bolsonaros støtter på Copacabana.

Her er de syv kandidater til præsidentvalget i Brasilien: Jair Bolsonaro (PL), Padre Kelmon (PTB), Luiz Felipe D'Avila (Novo), Soraya Thronike (Uniao), Luiz Inacio Lula da Silva (PT), Simone Tebet (MDB) og Ciro Gomes (PDT). De står sammen før en tv-debat.
Her er de syv kandidater til præsidentvalget i Brasilien: Jair Bolsonaro (PL), Padre Kelmon (PTB), Luiz Felipe D'Avila (Novo), Soraya Thronike (Uniao), Luiz Inacio Lula da Silva (PT), Simone Tebet (MDB) og Ciro Gomes (PDT). De står sammen før en tv-debat. Foto: MAURO PIMENTEL
Vis mere

Brasilien er det næststørste marked i verden for WhatsApp efter Indien. Og den app er en af hovedkilderne til at modtage falske nyheder. Seks ud af hver ti brasilianere bruger denne app hver eneste dag.

Det udnyttede Bolsonaro i 2018. Han er tidligere faldskærmssoldat og vant til at tilhøre en lille gruppe med en lille indflydelse. Han satsede alt på messageservice.

Fotos og videoer blev delt med millioner af brugere med WhatsApp – og det gjaldt også hans kampagnebeskedder.

Et år efter valgsejren fik WhatsApp besked på, at nogle firmaer havde overtrådt bestemmelserne og sendt falske nyheder ud. WhatsApp satte derfor en grænse for, hvor mange gange en besked kan videresendes.

Her ses præsidentkandidaterne fra venstre Ciro Gomes (PDT), Jair Bolsonaro (PL) og Padre Kelmon. De er klar til debatten på tv-selskabet Globo i Rio de Janeiro, Brasilien.
Her ses præsidentkandidaterne fra venstre Ciro Gomes (PDT), Jair Bolsonaro (PL) og Padre Kelmon. De er klar til debatten på tv-selskabet Globo i Rio de Janeiro, Brasilien. Foto: MAURO PIMENTEL
Vis mere

Selvom brugen af WhatsApp bliver lidt vanskeligere, betyder det ikke at brugen af apps er mindsket i Brasilien.

Når den første runde af præsidentvalget afvikles nu på søndag, fortsætter der med at komme flere og flere falske nyheder ud.