En 19-årig mand kæmper for sit liv i den italienske by Firenze, efter han faldt seks meter ned fra en balkon.

Balkonen er på tredje sal, og manden har pådraget sig seriøse hovedskader efter ulykken.

Navnet på den 19-årige mand er ikke blevet offentliggjort endnu, men man ved, at han er britisk statsborger.

Ulykken indtraf, fordi personen kravlede udover balkonen for at hente sine høretelefoner, der var røget ned på en afsats lige under balkonen. Da han ville kravle tilbage igen, gav rækværket efter, og han faldt bagover, hvorefter han landede i en gård.

Den 19-årige mand kæmper for sit liv i Firenze.
Den 19-årige mand kæmper for sit liv i Firenze. Foto: Henning Bagger
Vis mere

En kilde fra det italienske politi har udtalt, at manden er heldig at være i live.

Det skriver Daily Star.

Ifølge Daily Star undersøger kriminalteknisk afdeling og en lokal anklager nu balkonen, som man ville gøre i en kriminalsag.

En 19-årig kvinde skulle have stået få meter fra ulykken. Hun er blevet behandlet for det chok, hun fik ved ulykken.

Ifølge en kilde fra det italienske politi, så skal den 19-årige mand være glad for at være live.
Ifølge en kilde fra det italienske politi, så skal den 19-årige mand være glad for at være live. Foto: FILIPPO MONTEFORTE
Vis mere

Et lokalt medie har fortalt, at manden var påvirket af alkohol, da ulykken fandt sted.

Ifølge Daily Star har man fundet flere flasker vin i lejligheden, som balkonen hører til.

Familien til den 19-årige mand har fået tilbudt den nødvendige hjælp af myndighederne.

Manden er indlagt på et nærliggende hospital i Firenze, hvor hans tilstand fortsat er kritisk.