En 41-årige tyrkisk mand skal formentlig tilbringe resten af sine dage bag tremmer.

Det har myndighederne i Tyrkiet besluttet, efter han er blevet dømt skyldig for drab på sin 32-årige, gravide kone. Det skriver New York Post.

Drabet blev begået tilbage i 2018 på grusom vis.

Manden havde lokket kvinden med op til en klippe under en udflugt. Da parret kom derop og ville tage en selfie med udsigten i baggrunden, skubbede han sin kone ud fra klippen.

Hun faldt over 300 meter og døde på stedet.

Manden blev kendt skyldig i drab tidligere på året, og tirsdag slog en domstol straffeudmålingen fast.

Han skal tilbringe mindst 30 år i fængsel. Først derefter kan tages op, hvorvidt han en dag kan komme ud igen.

Selv har den 41-årige hævdet, at han var mentalt forstyrret i gerningsøjeblikket. Men det har domstolen afvist.

Ifølge myndighederne skulle motivet have været, at den 41-årige ville have fingrene i en livsforsikring, han kunne få udbetalt i tilfælde af sin kones død.