13.28

Labour-leder træder tilbage efter vælgersmæk

Efter et forsmædeligt nederlag ved det britiske valg trækker Ed Miliband sig som formand for Labour. Jeg tager ansvaret, siger han.

LÆS MERE HER:

12.58

Britiske partiledere trækker sig efter valgnederlag

Nigel Farage har trukket sig som leder af UKIP efter at have tabt valg i sin egen kreds, mens liberaldemokraternes Nick Clegg ligeledes trækker sig efter et katastrofalt valg.

LÆS MERE HER:

12.05


Officielt: Konservative får absolut flertal

Hvad samtlige medier, kommentatorer og politiske observatører torsdag så som en umulighed, er fredag blevet en realitet:

David Cameron og de konservative kan officielt mønstre et absolut flertal i det britiske parlaments underhus.Det står klart, efter partiet har sikret sig de nødvendige sæder for at få flertal i Westminster. Det meddeler BBC, efter 638 valgkredse ud af i alt 650 er talt op.

10.40


David Cameron - Sejrherren

Premierminister David Cameron fra de Konservative er valgets helt store sejrherre. Klokken 10 så det ud til, at de Konservative vil få 329 pladser i parlamentet. Tallet er ikke endeligt. Hvis de får over 325 pladser, vil det give partiet et absolut flertal i parlamentet. I eftermiddag går han til dronningen.

Labour - Miliband forventes at træde tilbage

Labours leder Ed Miliband forventes at trække sig efter et katastrofevalg for Labour. Ifølge prognoserne mister partiet samlet set 21-26 pladser i parlamentet.

Ifølge BBcs prognose kl. 10 står Labour til at få 233 pladser. Det vil være 21 pladser færre end ved sidste valg - som også var et dårligt valg for Labour.

Ed Miliband vil komme med en udtalelse ved middagstid.

10.20


Skotland - Et parti vinder det hele

Scottish National Party (SNP) har fået et jordskredsvalg i Skotland. Partiet har opnået 56 ud af 59 pladser. Leder af partiet Nicola Sturgeon

Labour har kun fået valgt et parlamentsmedlem i Skotland.

9.00


Liberal Democrats i frit fald

Storbritanniens vicepremierminister Nick Clegg har personligt opnået genvalg, men resten af hans parti Liberal Democrats er i frit fald efter gårsdagens valg.

Partiet ser ud til kun at få otte pladser i parlamentet mod 57 pladser ved valget i 2010.

Partiet indgik i 2010 i en koalitionsregering med de Konservative, hvilket gjorde partiets leder Nick Clegg til vicepremierminister.

Nick Glegg har udtalt, at det har været en ‘grusom og straffende nat’ for hans parti, og at han senere på dagen vil komme med en udtalelse angående sin politiske fremtid. En udmelding der får flere britiske medier til at forvente, at han trækker sig tilbage som leder af partiet