De første exit polls fra parlamentsvalget i Israel peger på dødt løb mellem landets to spidskandidater, den nuværende præsident Benjamin Netanyahu og leder af Den Zionistiske Union Isaac Herzog.
ISRAEL: De første exit polls fra det israelske valg, der er kommet ud tirsdag aften, afslører ikke meget om, hvem der bliver Israels kommende præsident. Der er dødt løb mellem de to spidskandidater - den nuværende præsident Benjamin Netanyahu fra det konservative Likud-parti og Isaac Herzog fra Den Zionistiske Union, fortæller Berlingskes mellemøstkorrespondent, Allan Sørensen, der følger valget i Tel Aviv.
»I de første exit polls giver to af de israelske tv-kanaler 27 mandater til både Likud og Den Zionistiske Union, mens en tredje tv-kanal giver 28 mandater til Likud og 27 til Den Zionistiske Union,« siger han.
Hvis valgstedsmålingerne holder, får begge partier svært ved at danne en regering, men Berlingskes korrespondent gætter på, at det i sidste ende bliver Benjamin Netanyahu, der fortsætter som præsident.
»Når man ser på matematikken og de andre partier, der er blevet valgt ind i Knesset (Israels parlament red.), så bliver det nok lettere for Benjamin Netanyahu at danne en regering, end det gør for Isaac Herzog. For Benjamin Netanyahu kan appellere til sin egen højrefløj, men han kan muligvis også flytte sig over midten og tage et enkelt parti med der,« siger Allan Sørensen.
Der har op til valget været mange ubeslutsomme vælgere, og det er en af grundene til, at resultatet er ventet med spænding.
»Alle undersøgelser i Israel viser, at op mod 15 procent af vælgerne først bestemmer sig i dagene mellem de sidste meningsmålinger og nu,« sagde Jakob Egholm Feldt, der er mellemøstekspert og lektor ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, tidligere på valgdagen.
Ifølge Berlingskes korrespondent ser det ud til, at de fleste af disse vælgere har stemt på de to store partier - flest på Likud-partiet.
En anden grund til, at spændingen er høj omkring det israelske valg, er, at det er præget af mange mindre partier. Med en spærregrænse på 3,25 procent har der været udsigt til, at flere partier risikerer slet ikke at blive repræsenteret i parlamentet, og det har stor betydning for, hvilken præsident landet i sidste ende får.
Skulle det ende med, at 65-årige Benjamin Netanyahu taber valget, skal man ifølge Jakob Egholm Feldt ikke skrive hans politiske nekrolog.
»Jeg tror ikke nødvendigvis, at han går på pension. Jeg tror, han vil afvente, hvor lang tid en ny regering holder,« siger han med henvisning til, at israelske regeringer traditionelt set ikke rimer på stabilitet.
Israels kommende premierminister har da også en række udfordringer at tage fat på. De fem største ifølge CNN er forholdet til USA, som skal forbedres, Israels sikkerhed, som skal garanteres i de igangværende atomforhandlinger med Iran. Så er der det komplicerede og konfliktfyldte forhold til palæstinenserne. Derudover er der internt i landet utilfredshed med stigende forbrugerpriser. Og til sidst nævnes Israels omdømme, som har lidt stor skade blandt andet på grund af udvidelsen af israelske bosættelser.
Hvad der synes at stå klart, efter de første exit polls er, at det hverken bliver en ren højreregering eller en ren venstreregering, der skal se på udfordringerne.
