Lyt til artiklen

»Jeg er stadig i live. Og det er det eneste, der betyder noget.«

Sådan lød ordene fra 42-årige ukrainske Evgeny 8. marts. Her havde han været på flugt med sin familie fra hjembyen Kharkiv i Vestukraine i fem dage. Men trængslerne var langtfra overstået.

Evgeny flygtede fra den sønderbombede ukrainske storby, han har kaldt hjem i årevis, med sin kone og sin 14-årige søn.

På det tidspunkt var de med stort besvær nået hele vejen til Ivano-Frankivsk i det sydvestlige Ukraine.

Flugten begyndte tidligt om morgenen 4. marts med nærmest uendelige køer ud af den tidligere millionby.

Til B.T. har han løbende fortalt sin historie. Og det seneste kapitel er både godt og trist.

For Evgeny formåede at komme hele vejen til Uzhhorod, en vestukrainsk by, der grænser op til Slovakiet.

Efter nogen tid lykkedes det for familien at komme ud. Men ikke for Evgeny.

»Det er ikke hele familien, der er kommet til Slovakiet. Kun koner og børn. Alle mænd på 16-60 år skal blive i Ukraine. For vi skal være klar til konstant at beskytte vores land med våben,« forklarer han.

Siden Ruslands invasion har der været nedsat en lov om, at mænd skal blive i landet for at bekæmpe invasionsstyrken.

Umiddelbart stod det ikke klart for Evgeny, hvad han skulle gøre, efter han – sammen med nogle andre interne flygtninge i Ukraine – havde fået sin familie i sikkerhed.

»Jeg ved ikke, hvad planen er. Det er kun få timer siden, vi sendte vore familier ud. Og nu er vi ved at finde ud af, hvilken by vi skal tage til,« forklarede han til B.T. 10. marts.

42-årige Evgeny fra Kharkiv.
42-årige Evgeny fra Kharkiv. Foto: Privatfoto
Vis mere

14. marts har han endnu ikke fundet ud af, hvad han præcis skal gøre. Men han fortæller, at familien nu befinder sig i Norge, hvor de er i sikkerhed.

»Min familie er i Norge. Jeg er her. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige om det. Jeg venter bare på, at krigen slutter, og håber på, at jeg kan være sammen med dem igen.«

Han er godt nok i sit hjemland. Men han er langt hjemmefra. Og tanken om at samle et våben op for at deltage aktivt i kampe ligger langt fra ham.

»Jeg er en fredelig person, og jeg har aldrig holdt et våben,« siger han.

Der er dog andre måder, man kan hjælpe i kampen mod den russiske hær. Og der er brug for meget andet end soldater i Ukraine.

»Jeg håber, jeg kan blive noget i retning af frivillig,« siger Evgeny.

Han er dog løbet ind i problemer, da den bil, der fragtede ham og familien fra Kharkiv med møje og besvær, nu er kørt ind i problemer med teknikken.

»Jeg har kørt fra by til by, men der er gået noget galt med min bil, som siger, at jeg skal få tjekket motoren,« forklarer Evgeny.

»Så nu skal jeg til det nærmeste værksted for at få den lavet,« forklarer han.

B.T. følger Evgeny løbende under krigen i Ukraine.

Du kan læse om Evgenys voldsomme oplevelser i hjembyen Kharkiv tidligere på krigen her.

Og så kan man finde historien om den desperate flugt fra Kharkiv her.