»Om der er nogen nyheder? Kharkiv er fortsat under angreb.«
42-årige Evgeny er en af de mange skæbner, som den russiske invasion af Ukraine har skabt. Han har måttet flygte fra sit hjem, se sin familie rejse ud af landet, og nu er han alene tilbage.
Hans skæbne er uvis.
Første gang, B.T. beskrev 42-årige Evgenys situation, var kort efter, Rusland havde invaderet hans hjemland og hjemby, Ukraines næststørste by Kharkiv.
Her faldt bomberne dag og nat.
Og det fik Evgeny til at flygte med sin kone og sin søn på 14 år i en bil mod vest i en nærmest uendelig kø.
Siden har han taget en ubærlig afsked med sin familie, som er flygtet ud af Ukraine og nu befinder sig i sikkerhed i Norge.
Evgeny selv har siden afskeden opholdt sig i det vestlige Ukraine. Lokationen vil han ikke ud med af frygt for russiske bomber.
»Vi er i en landsby i det vestlige Ukraine. Her bliver vi lidt tid,« skrev han til B.T. i slutningen af marts.
»Jeg, min bror og vores hund hjælper med at gøre rent på en skole,« uddybede han.
Da Rusland invaderede Ukraine, gik der ikke længe, før der blev vedtaget generel mobilisering.
Ingen ukrainske mænd mellem 18 og 61 år må forlade landet og skal melde sig til eventuel militærtjeneste.
Det har også været tilfældet med Evgeny, efter han sagde farvel til sin familie.
Nu kan hver dag byde på et opkald, hvor ordlyden vil være, at han skal gribe til våben og forsvare hjemlandet.
»I går var vi inde og blive registreret hos militæret. Vi blev ikke indkaldt med det samme, men vi fik ordre om, at vi skulle pakke de nødvendige ting og være klar til med kort varsel at blive fragtet til hæren,« forklarer Evgeny, der aldrig har affyret et våben i hele sit liv.
På spørgsmålet om, hvorvidt han nu skal til at kæmpe, lyder svaret helt kort:
»Det håber jeg ikke.«
Som mange andre har krigen og følgerne taget hårdt på Evgeny. Hans beskeder er blevet mere simple og korte.
Han fortæller selv, at overskuddet er borte.
»Hej, jeg har ingen kræfter til at snakke eller skrive. Undskyld,« skriver han som en af de seneste beskeder for få dage siden.
»Jeg er okay,« lyder det helt kort efterfølgende.
