Det gamle ordsprog »når krybben er tom, bides hestene« passer meget godt på den eskalerende vaccinekrise mellem EU, Storbritannien og medicinalfirmaet AstraZeneca, der fremstiller Oxford-vaccinen.

Den akutte vaccinemangel har medført en tilspidset global kamp om at sikre sig de dyrebare, tilgængelige vacciner.

EU indgik i maj en aftale med AstraZeneca om levering af 300 millioner doser vaccine. Det var forventet, at de første 80 millioner skulle leveres, umiddelbart efter at EUs vaccinemyndighed, EMA, har godkendt Oxford-vaccinen, der fremstilles i England.

Storbritannien godkendte allerede i december sidste år AstraZenecas Oxford-vaccine, der er i fuld gang med at blive rullet ud på de britiske øer.

Godkendelsen af denne vaccine i EU har til gengæld trukket ud i mere end en måned og forventes nu først på fredag. AstraZeneca meddeler, at EU-landene grundet produktionsvanskeligheder i første omgang vil modtage 60 procent færre vacciner end forventet. AstraZeneca forventer dog samtidig at levere den aftalte mængde vacciner til briterne til tiden. Det har skabt stor vrede i Europa.

Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, tilsluttede sig et kor af EU-politikere, der kræver eksportkontrol med vacciner fremstillet i EU, så længe at vacciner, der er fremstillet i Storbritannien, tilgodeser det britiske marked først.

»Hvis der er produktionsproblemer, så må det ramme alle kunder lige hårdt. Det her handler ikke om et Europa først, men om, at Europa får sin rimelige andel i vacciner, vi har betalt for,« sagde Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, på ZDF.

AstraZenecas direktør, Pascal Soriot, mener dog at det er EUs egen skyld, at man nu sidder i en flaskehalssituation med akut vaccinemangel:

»Vi har haft lignende produktionsvanskeligheder i begyndelsen af vores samarbejde med Storbritannien. Men briterne skrev kontrakt med os tre måneder før EU, og derfor har vi haft så meget længere tid til at rette på fejlene i forhold til vores leverancer til dem,« sagde Pascal Soriot til italienske la Repubblica.

Han understreger, at kontrakten med EU ikke indeholder et krav om antal på et givet tidspunkt, bare at AstraZeneca vil aflevere så mange vacciner som muligt, så hurtigt som muligt.

Men denne forklaring er ikke faldet i god jord i EU.

»Europa investerede milliarder til at hjælpe med at udvikle verdens første covid-19-vaccine. Nu må firmaerne levere. De skal leve op til de aftaler, vi lavede med dem,« sagde EUs kommissionsformand, Ursula von der Leyen, under det økonomiske topmøde i Davos.

EUs sundhedskommissær, Stella Kyriakides, har offentliggjort planer om at oprette en gennemsigtighedsmekanisme, der vil gøre det lovpligtigt for vaccineproducenter i EU at offentliggøre planer om salg af vacciner til lande uden for det europæiske fællesskab.

At situationen virkelig er tilspidset, er tydeligt. Hele tre møder mellem EU og AstraZeneca er denne uge blevet aflyst. Parterne beskylder hinanden for aflysningerne.

EUs skænderi med AstraZeneca kan også komme til at påvirke Storbritannien direkte. Et forbud mod eksport af vacciner ud af Europa vil stå i vejen for millioner af doser Pfizer-vaccine, der efter planen er på vej til Storbritannien.

Udsigten til dette har skabet vrede i London. Men sundhedsminister Matt Hancock føler sig overbevist om, at der kan findes en løsning:

»Jeg er overbevist om, at det er muligt at finde en løsning, der forhindrer blokade af vaccinetransport over grænserne. Jeg har talt med både AstraZeneca og Pfizer, og de forsikrer mig, at leverancerne af vaccinerne til os vil forløbe som aftalt,« sagde den britiske Matt Hancock onsdag aften.