Efter en tale af USAs vicepræsident afviser Danmarks forsvarsminister enhver tale om USAs dalende loyalitet over for NATO. Men når europæiske politikere nu udtrykker håb, så er det, fordi de ikke har andet valg, påpeger en amerikansk kommentator.
Det lød som et budskab, der var skræddersyet til at berolige hårdt prøvede europæiske nerver, da USAs vicepræsident, Mike Pence, talte på den årlige sikkerhedskonference i München i Sydtyskland.
»I dag forsikrer jeg jer i præsident Trumps navn: USA står fast på NATO og vil uden at ryste på hånden opfylde vores forpligtelser i den transatlantiske alliance,« sagde Mike Pence, der samtidig formanede forsvarsalliancens medlemslande til at øge forsvarsbudgetterne.
»Tiden er kommet til at gøre mere,« lød det fra Mike Pence.
Kort forinden havde Tysklands kansler, Angela Merkel, i sin tale fremhævet, at både Europa og USA i årtier har nydt godt af forsvarsalliancen og det nære venskab på tværs af Atlanten. Angela Merkel understregede, at Europa ikke kan klare sig uden USA, når det gælder en lang række sikkerhedspolitiske udfordringer – ikke mindst kampen mod islamistisk terror.
Flere tilstedeværende på sikkerhedskonferencen bed dog mærke i, at kansleren undlod at nævne Donald Trump ved navn.
Den amerikanske udenrigskommentator Robert Kagan har fungeret som rådgiver for flere republikanske præsidentkandidater. Umiddelbart efter vicepræsidentens tale står det klart for Kagan, at stemningen på dette års konference er præget af en svækket tillid mellem USA og Europa.
»Europæerne er i en meget vanskelig situation, så jeg kan ikke bebrejde dem for at have vanskeligt ved at finde svar,« vurderer den udenrigspolitiske kommentator, der er tilknyttet Washington-tænketanken Brookings, over for Berlingske.
»Når kansler Merkel siger, at Europa har brug for USA som garant for sikkerheden, så er det korrekt. I øjeblikket befinder Europa sig i en svær balancegang, hvor man forsøger at stå fast på principperne, men samtidig også forsøger at sende et klart signal om, at man er villig til at arbejde sammen med Donald Trump.«
»Klar bekendelse til NATO«
I München afviste såvel tyske som danske politikere, at de tvivler på USAs forpligtelse over for NATO og Europa. CDU-politikeren Jens Spahn, der hører til Merkels inderkreds, så vicepræsidentens tale som »en klar bekendelse til NATO«.
»Allerede den tidligere amerikanske regering gjorde det klart, at vi europæere skal bidrage med mere til vores egen sikkerhed. Det nye er den utvetydighed, hvormed budskabet bliver leveret,« sagde Jens Spahn lørdag til Berlingske.
Samme holdning kom til udtryk hos forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Under et møde med danske journalister udtrykte forsvarsministeren tillid til udmeldingerne fra vicepræsident Mike Pence.
»Diskussionen om, hvor USA er henne i NATO, er nu lagt død. Der er 100 procents commitment til NATO-alliancen, til artikel fem (der forpligter alliancen til at komme angrebne medlemslande til undsætning, red.), og der er en forpligtelse over for det, der hidtil har været vores politik over for Rusland i relation til Ukraine og i relation til kampen mod terror,« sagde Claus Hjort Frederiksen og tilføjede:
»Der er ét udestående: betalingen – altså at de europæiske lande skal yde noget mere.«
Nationale interesser på spil
»Det er ikke første gang, at man har hørt europæere sige, at de vil øge forsvarsbudgetterne,« svarede kommentator Robert Kagan, da Berlingske konfronterede ham med den danske forsvarsministers synspunkt.
»Der er budgetgrænser i EU, og der er i det hele taget flere kombinationer af udgiftsmæssige problemer, der opstår hen ad vejen.«
Med andre ord er der ifølge Robert Kagan en lang række forhold, der kan gøre det vanskeligt at leve op til den erklærede NATO-målsætning om inden 2024 at anvende mindst to procent af BNP på forsvaret.
For kansler Merkel udgør Ruslands annektering af Krim en væsentlig påmindelse om, at både USA og Europa bør værne om det transatlantiske forsvarssamarbejde. I sin tale beklagede Merkel de forværrede relationer mellem Europa og Rusland.
»I de seneste 25 år har vi desværre ikke formået at udvikle et stabilt forhold til Rusland,« sagde Merkel: »Betydningen af NATO har på sørgelig vis fået fornyet vigtighed gennem annekteringen af Krim og krigen i Østukraine, hvor Rusland understøtter separatister.«
Lørdag leverede den russiske udenrigsminister en kort og offensiv tale i München. Sergej Lavrov erklærede, at det er slut med vestlig dominans i epoken efter Den Kolde Krigs afslutning. I stedet indvarslede han en »post-vestlig verdensorden«, hvor enkelte stater med nationale interesser respekterer andre stater med nationale interesser.
Inden da havde vicepræsident Mike Pence dog sendt endnu et fortrøstningsfuldt signal til de europæiske partnere:
»Når det gælder Ukraine, må vi holde Rusland ansvarlig og forlange, at Rusland sætter en stopper for volden i det østlige Ukraine,« sagde Mike Pence.
Spørgsmålet er imidlertid fortsat, om præsident Donald Trump så også deler den holdning.
Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland
