Med nyt forslag vil EU-Kommissionen sikre uafhængige medier. Forslaget rejser dog spørgsmål i flere EU-lande.

Medier skal kunne arbejde uafhængigt. Uden indblanding fra offentlige eller private interesser. Det er grundlaget for en ny retsakt på medieområdet, som EU-Kommissionen foreslår.

Forslaget blev fremlagt fredag i Bruxelles. Her lagde EU-kommissæren for værdier og gennemsigtighed, Vera Jourova, vægt på, at forslaget vil beskytte medier mod politisk indflydelse på redaktionelle beslutninger. Og samtidig sætte ind over for spionage mod journalister.

- Igennem de senere år har vi set forskellige former for pression mod medier. Det er på høje tid, at vi handler, siger Vera Jourova.

Hun peger blandt andet på, at tv-stationer i Polen er blevet truet med at miste deres licens, mens der i Ungarn er kommet en stærk koncentration af private medier. Uden at nævne det direkte ligger det i luften, at det har været en stor fordel for Ungarns premierminister, Viktor Orbán.

EU-Kommissionens forslag indeholder flere elementer. For at sikre uafhængigheden vil EU-Kommissionen blandt andet kræve større åbenhed om, hvem der ejer private medier.

Public service medier skal omvendt have ro om deres budget, så det årlige budget ikke bruges som politisk pressionsmiddel. Og man skal sikre, at forskellige politiske holdninger kommer til udtryk i public service medierne.

EU-Kommissionen foreslår, at der oprettes et "uafhængigt" organ kaldet European Board for Media Services. Det skal hjælpe EU-Kommissionen med at lave retningslinjer på medieområdet. Organet vil også have mulighed for at udtale sig om konkrete beslutninger i medlemslandene, der påvirker medierne.

Udspillet har dog rejst spørgsmål i flere EU-lande. Blandt andet om hvorvidt EU-Kommissionen nu selv begynder at blande sig i medielandskabet i lande som Tyskland og Danmark, der har uafhængige medier.

Blandt de bekymrede er medlem af EU-Parlamentet for Venstre Morten Løkkegaard:

- Det er positivt, at Kommissionens udspil forsøger at beskytte journalister og skabe større transparens. Men dele af udspillet går for langt.

- Medier er national kompetence, så jeg er skeptisk over for tiltag, som øger EUs indflydelse på mediemarkedet i lande som Danmark, der slet ikke står over for de samme udfordringer som i Ungarn og Polen. Der er behov for at skelne, fastholder Morten Løkkegaard.

Han vil nu forsøge at ændre på lovforslaget, når det skal forhandles i EU-Parlamentet.

Også i Tyskland har forslaget rejst bekymring, fordi man har tradition for stærke public service medier. En position, som måske vil blive styrket de kommende år og dermed potentielt kunne komme i karambolage med de nye EU-regler.

Den bekymring afviser EU-kommissær Vera Jourova dog.

- Vi ønsker at bevare de ting, der fungerer godt i medlemslande. Det synes jeg, at loven viser, at vi leverer på, siger Vera Jourova.

EU-Kommissionen fastholder også, at det nye European Board for Media Services vil operere uafhængigt af EU-Kommissionen.

/ritzau/