Atomaftale med Iran hænger i tynd tråd, fordi EU ikke har modsvar til USA's sanktioner, vurderer professor.
Irans præsident, Hassan Rouhani, meddelte 8. maj, at landets berigelse af uran ville krydse atomaftalens grænseværdier inden for 60 dage.
Betingelsen for at stoppe er, at aftalens øvrige parter laver ordninger, der beskytter Irans olie- og banksektor imod USA's sanktioner.
Ifølge professor i international politik på Københavns Universitet Ole Wæver, er det ikke lykkedes EU at lave et modsvar til USA's sanktioner.
- Det er ikke lykkedes EU at lave ordninger, der har rykket ved virksomheders risikovurderinger, siger Wæver.
Efter at have trukket sig ud af atomaftalen, indførte USA i maj 2018 omfattende sanktioner, der særligt ramte Irans olieproduktion.
I november indførte amerikanere mere bredt favnende sanktioner, der rammer en række sektorer i landet. Herunder såkaldte sekundære sanktioner, der også kan ramme EU-virksomheder, hvis de har forretninger i Iran.
Facit på virksomhedernes risikoregnestykke er derfor ensidigt.
- Sådan som forholdene er nu, er det meget få virksomheder, der vil satse deres adgang til det amerikanske marked for at komme ind på det iranske, siger Wæver.
Ifølge Wæver sidder EU og atomaftalens øvrige parter med en todelt opgave.
I først led skal man få en ordning på plads, der muliggør, at virksomheder faktisk kan lave forretninger med og i Iran.
- Det kræver, at man kan overbevise virksomheder om, at risikoen for amerikanske konsekvenser er fuldstændig væk. Både på den korte og lange bane, siger Wæver.
I andet led skal EU overbevise Iran om, at ordningen skaber så gode vilkår, at investeringer fra og handel med EU-lande vil udfylde de store økonomiske huller, som USA's sanktioner har skabt.
Det har EU uden held forsøgt på, siden de første sanktioner blev pålagt Iran for et år siden. Derfor mener Wæver ikke, at det er realistisk, at man når det, inden Iran efter planen bryder grænseværdierne 7. juli.
Det samme gælder aftalens øvrige parter, Rusland og Kina.
Med atomaftalen gik Iran med til at begrænse antallet af centrifuger, der bruges til berigelse af uran samt at reducere lageret af uran med 98 procent over 15 år.
I sin seneste analyse af Irans finanser fra april fremskriver Verdensbanken, at landets økonomi vil skrumpe med to procent inden for det næste år. Samtidig vil den allerede voldsomme inflation stige til over 30 procent.
/ritzau/
