Udenrigsministrene fra 28 EU-lande har skærpet sanktionerne over for politiske og militære ledere fra Rusland og Krim, men dansk forsker sammenligner de vedtagne sanktioner med »myggestik«.
UKRAINE: EU og USA besluttede mandag at indføre sanktioner mod højtstående politiske og militære ledere fra Rusland og Ukraine.
Det sker efter søndagens folkeafstemning på Krim, hvor knap 97 procent af de borgere, der stemte, sagde ja til Krims løsrivelse fra Ukraine.
Afstemningen betragtes af EU og USA som ulovlig, og det fik mandag EUs 28 udenrigsministre til at forbyde 21 navngivne russiske og ukrainske ledere adgang til EU, og de vedtog samtidig en indefrysning af eventuelle midler i europæiske banker.
»Jeg er glad for, at vi har kunnet træffe den beslutning i dag (mandag, red.). Det er et klart signal til Rusland om, at vi er imod optrapningen af konflikten og betragter den ulovlige folkeafstemning på Krim som en klar krænkelse af den ukrainske forfatning,« siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i en skriftlig kommentar.
Listen omfatter blandt andre Krims premierminister, Sergej Aksjonov, samt formanden for Krims regionale parlament, Vladimir Konstantinov. Også chefen for den russiske Sortehavsflåde, Aleksander Vitko, er blandt de sortlistede personer på EUs liste.
Og listen over sanktionsramte personer kan blive længere, siger Martin Lidegaard.
»Listen med de 21 personer kan udvides, hvis der er behov for det, og lige nu kan det desværre ikke udelukkes. Vi vil følge situationen ret tæt de næste dage,« lyder det fra Lidegaard.
Ifølge seniorforsker Peter Munk Jensen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har de besluttede sanktioner dog begrænset effekt. Han sammenligner dem med »myggestik«.
»Det svier lige, når det kommer, men smerten går hurtigt væk,« siger seniorforskeren, der mener, at EU skal skrue på andre knapper for at gøre indtryk på den russiske præsident, Vladimir Putin.
»Man skal bevæge sig ind på det økonomiske område, på handelsområdet og på energiområdet. Det er de tre områder, hvor man for alvor kan få en klemme på russerne, men hvor de omvendt også kan få en klemme på EU, og som der derfor ikke er specielt stor appetit til at gå om bord i,« siger han blandt andet med tanke på, at eksempelvis Tyskland aftager betydelige mængder russisk naturgas.
Præsident Putin underskrev mandag en erklæring om, at Rusland anerkender Krims uafhængighed på baggrund af »viljen hos Krims befolkning«. Det skete, efter at det regionale parlament tidligere mandag erklærede dets selvstændighed og bebudede en ansøgning om optagelse i Den Russiske Føderation.
Peter Munk Jensen mener dog ikke, at Putin er i færd med at tegne et nyt Europa-kort.
»Det tror jeg ikke, når det gælder territorier. Det ville kræve, at han flytter landegrænser. Jeg ved, at nogen siger, at han gør det på Krim, men vent nu og se, om Krim i det hele taget bliver optaget i Rusland. Jeg tror ikke, hans plan er at lave nye landkort i Ukraine. Hans plan er at få destabiliseret den regering, der er nu, og indføre en ny styreform med føderalisme, hvor han får et stærkt Østukraine, der kan sidde og blokere for udviklinger i Ukraine, som han ikke bryder sig om,« siger Peter Munk Jensen.
Tirsdag skal det russiske parlament, Dumaen, behandle ansøgningen fra Krim. EUs stats- og regeringschefer mødes sidst på ugen for at underskrive en associerings- og frihandelsaftale med Ukraines premierminister, Arsenij Jatsenuk.
