De er underlagt stort pres, siger tovholder på anbefalinger om EU-beskyttelse af whistleblowere.
Strasbourg. EU-lande gør ikke nok for at beskytte whistleblowere, der ofte spiller en afgørende rolle i bekæmpelse af kriminalitet.
Sådan lyder det i plenarsalen fra repræsentanter fra de politiske grupper i EU-Parlamentet i Strasbourg.
Mandag aften diskuterer de, hvordan man kan beskytte de personer, der afslører væsentlige oplysninger, også kaldet whistleblowere.
Debatten tager udgangspunkt i en rapport, som den socialistiske franske parlamentariker Virginie Rozière har været tovholder på.
- De her mennesker er underlagt et stort pres. Vi skal sørge for at beskytte dem, siger hun.
Med rapporten vil parlamentet anbefale EU-Kommissionen til at komme med forslag til lovgivning, der kan sikre EU-dækkende beskyttelse.
Retlig rådgivning og økonomisk sikring. Det er to essentielle dele, når man taler om at beskytte whistleblowere, mener Rozière.
- De her mennesker står ofte overfor nogle organisationer, der har utrolig store midler til rådighed, siger hun.
Men dem, der afslører information i almen interesse om eksempelvis embedsmisbrug, korruption og skattesvindel, risikerer at blive forfulgt i stedet for at blive beskyttet.
Det er urimeligt og foruroligende, fremgår det i rapporten. Der er i stedet et behov for retssikkerhed og yderligere beskyttelse af de personer.
Sådan er det ikke nu, hvor kun få medlemslande har indført systemer til at beskytte whistleblowere, lyder det.
Men der er lang vej igen, påpeger Luke Mink Flanagan, irsk parlamentariker fra den grønne gruppe.
- Når vi når frem til en situation, hvor folk ikke behøver at være modige for at være whistleblowers, så er vi nået frem til en succes.
- Disse mennesker skal hjælpes. Dette er en god begyndelse, siger han.
Det samlede parlament skal tirsdag stemme om anbefalingerne til kommissionen - det der på EU-sprog kaldes en initiativbetænkning.
Gennem debatten bliver der nævnt sager som Luxleaks og panamapapirerne, hvor informanter har spillet centrale roller.
EU-kommissær Dimitris Avramopoulos, der har migration, indre anliggender og medborgerskab under sig, deltager også i debatten. Han understreger, at beskyttelsen af borgerne er vigtig.
- Men spørgsmålet er, hvordan vi bedst muligt kan nå målet, siger han.
Det vil kommissionen se nærmere på i første halvdel af næste år, påpeger han.
/ritzau/
