»Jeg er bange for dette land. Alt hvad jeg ønsker mig er at komme til Tyskland uden at politiet i Ungarn standser os. Jeg drømmer om et trygt liv for mig og min bror.«

Sådan siger den 27-årige syriske flygtning Yazan til norske VG. Han er bare en af de titusindvis af desperate flygtninge, som banker på døren til det forjættede EU netop nu.

En migrant kryber under et pigtrådshegn i nærheden af byen Röszke ved den serbisk-ungarske grænse. Mere end 140.000 flygtninge og migranter er kommet ind i Ungarn via Serbien alene i år. (Foto: AFP)
En migrant kryber under et pigtrådshegn i nærheden af byen Röszke ved den serbisk-ungarske grænse. Mere end 140.000 flygtninge og migranter er kommet ind i Ungarn via Serbien alene i år. (Foto: AFP) Foto: CSABA SEGESVARI
Vis mere

Tirsdag blev 2.533 flygtninge og migranter - primært fra Syrien, Afghanistan og Pakistan - stoppet af politiet. Yderligere 1.300 blev tilbageholdt onsdag - og det alene før kl. 9.30 om morgenen.

Læs også:

Endnu flere har med al sandsynlighed sneget sig igennem de få tilbageværende huller i det pigtrådshegn, Ungarn er ved at bygge langs den 175 km lange grænse til Serbien. I grænsebyen Röszke har politiet affyret tåregas mod flygtninge, da der opstod tumulter i et modtagelsescenter i løbet af onsdagen.

Flygtninge står som sild i en tønde ved byen Gevgelija på grænsen mellem Makedonien og Grækenland. (Foto: EPA)
Flygtninge står som sild i en tønde ved byen Gevgelija på grænsen mellem Makedonien og Grækenland. (Foto: EPA) Foto: VASSIL DONEV
Vis mere

EU står lige nu overfor den værste flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. Situationen er fuldstændig ude af kontrol.

Læs også: Dansk Flygtningehjælp: Vi står over for et decideret ragnarok

Derfor vil Ungarn nu gribe til yderligheder for at bremse den stride strøm af flygtninge fra Syrien og migranter som søger et bedre liv i EU.

»Ungarns regering og nationale sikkerhedsråd har diskuteret spørgsmålet om, hvordan hæren kan bruges for at beskytte Ungarns og EU’s grænse,« siger regeringens talsmand Zoltan Kovacs til Reuters.

Desperate flygtninge og migranter vil gøre alt for at komme ind i EU. Her er det en far med sin lille søn ved grænsen mellem Grækenland og Makedonien i går. (Foto: EPA)
Desperate flygtninge og migranter vil gøre alt for at komme ind i EU. Her er det en far med sin lille søn ved grænsen mellem Grækenland og Makedonien i går. (Foto: EPA) Foto: VASSIL DONEV
Vis mere

Ungarn vil også indsætte seks grænsepatruljer med i alt 2.106 politibetjente langs grænsen til Serbien, som mere end 140.000 flygtninge og migranter har forceret bare i år. Grænsepatruljerne vil få helikoptere, hunde og heste stillet til rådighed.

»De har ikke fået og vil ikke få ordre til at skyde,« understreger chefkommissær fra Ungarns politi, Karoly Papp, på en pressekonference.

Læs også:

Det vestlige Balkan er blevet en af hovedruterne for flygtninge og migranter ind i EU. Ruten går fra Tyrkiet til de græske øer med båd. Herfra tager de desperate flygtninge til Makedonien - hvor der blev erklæret undtagelsestilstand for en uge siden - og Serbien til Ungarn.

Men endemålet er for de fleste lande som Tyskland, Holland og Sverige. Alene Tyskland ventes i år at modtage 800.000 flygtninge - det største antal i landets historie.

Læs også:

»Jeg ønsker et land, jeg kan blive en del af. Et land hvor jeg hører til. Det handler ikke om penge eller mad. Det handler om frihed, ytringsfrihed og uddannelse. At være en del af en civiliseret verden,« siger Rabie Hajouk, en 29-årig IT-ingeniør fra den sønderbombede syriske by Homs.

Det var ønsket om ikke at forblive i Ungarn, der fik temperamenterne til at koge over i modtagelsescenteret i Röszke. Her nægtede 200 flygtninge at få taget fingeraftryk, da de på grund af EU-reglerne risikerer at få en returbillet til Budapest efter ankomsten til det land, de drømmer om at slå sig ned i. EU-reglerne foreskriver, at flygtninge skal blive i det land i unionen, de først ankommer til.

Læs også:

Flygtninge- og migrationskrisen i Europa forventes at blive hovedtemaet på dagens møde mellem de politiske ledere fra det vestlige Balkan og Tyskland i Wien.

At problemet rækker langt ud over det vestlige Balkan kom er et tragisk vidnesbyrd på onsdag. Ligene af 50 migranter blev bjærget af den italienske kystvagt, da deres båd fra Libyen var kæntret. 400 blev reddet.