EU-lederne enige med den britiske regering i, at Rusland højst sandsynligt er ansvarlig for giftangreb.

Bruxelles. EU hjemkalder sin ambassadør fra Moskva til konsultationer i kølvandet på giftangrebet i den sydengelske by Salisbury.

Det erfarer Ritzau under EU-topmødet fra flere diplomatiske kilder i Bruxelles.

EU-ambassadøren er den 60-årige tyske diplomat, Markus Ederer.

Hjemkaldelsen kommer, efter at EU-lederne på topmødet har erklæret sig enige med den britiske regering i, at det højst sandsynligt er Rusland, der er ansvarlig for giftangrebet på en tidligere russisk dobbeltspion og hans datter.

/ritzau/