»Jeg følte, jeg blev helt lammet. Jeg ser, at folk har et ansigtstræk: 'Hvordan kunne det her ske?' er en sætning, der gentager sig.«

37-årige Zara Thoresen bor i Vågsbygd i Kristiansand, hvor en mor og hendes otte-årige datter onsdag eftermiddag blev fundet døde.

Chok, forfærdelse og frygt ramte det ellers så fredelige boligkvarter i den sydnorske by efterhånden som den tragiske nyhed bredte sig.

»Børnene leger frit på gaden. Vi hilser på hinanden, huse og haver er velholdte, og alle passer deres eget. Og pludselig rammer tragedien os så tæt på, siger Zara Thoresen, som selv er mor til tre, til avisen VG

Foto: Tor Erik Schrøder/NTB/Ritzau Scanpix
Vis mere

En person, der skulle besøge familien, alarmerede politiet klokken 13.21, og med det samme stod det klart, at der var tale om en alvorlig sag.

I timerne efter meldte politiet, at man var rykket ud til en »mistænkelig hændelse.«

Klokken 18 kunne politiinspektør Cecilie Pedersen så overbringe den tragiske nyhed på et pressemøde. 

Hun understregede samtidig, at ingen endnu er anholdt i sagen, og at politiet efterforsker sagen »bredt.«

Politiinspektør Cecilie Pedersen orienterede på pressemødet onsdag aften om den tragiske hændelse. 
Politiinspektør Cecilie Pedersen orienterede på pressemødet onsdag aften om den tragiske hændelse.  Foto: Tor Erik Schrøder/NTB/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Vi forsøger at finde et motiv for eventuel handling. Vi foretager en række afhøringer og undersøgelser, men jeg kan ikke gå nærmere i detaljer med det,« sagde politiinspektøren.

Sent onsdag aften rykkede bevæbnet politiet ind i Vågsbygdskogen, et populært udflugtsmål ikke langt fra gerningsstedet. 

»Vi er her i området for at tjekke noget i forbindelse med det (efterforskningen, red.) Der er ikke fare for nogle personer,« siger indsatsleder fra politiet, Ole Strandhagen, til NRK. 

Han vil dog ikke nærmere kommenterer, hvorfor politiet gennemsøger skoven. 

Den danske ishockeyspiller Anders Thimm bor meget tæt på det sted, hvor en mor og datter onsdag blev fundet døde. 
Den danske ishockeyspiller Anders Thimm bor meget tæt på det sted, hvor en mor og datter onsdag blev fundet døde.  Foto: PR-foto
Vis mere

Onsdag aften talte B.T. med den danske ishockeyspiller Anders Thimm, som bor få huse fra det sted, mor og datter blev fundet.

Også han var dybt rystet over det, der er sket og beskriver sagen som et chok for alle i området. 

»Jeg tænkte bare »What!?« Et dobbeltdrab lige ved siden af. Det er jo nærmest amerikanske tilstande og ikke lige noget, man forventer sker her.«

Politiet har bedt beboerne i Vågsbygd, som kan have set eller hørt noget omkring gerningstidspunktet, om at henvende sig. Det gælder også, hvis de har videoovervågning fra huse, indkørsler eller biler eller på anden vis har viden om den berørte familie. 

Torsdag oplyser politiet i Kristiansand, at en person er sigtet i sagen. Den pågældende er på fri fod og efterlyst internationalt.