Næste uge sendes de første 100 illegale asylansøgere fra Storbritannien til et asylbehandlingscenter i Rwanda, hvor deres asylansøgning skal behandles.

Hvis nogen synes, at tanken om at sende asylansøgere derhen, hvor peberet gror, i håbet om at det vil afholde andre fra at komme til landet, lyder bekendt, så er den god nok.

Selvom briterne er de første til at føre projektet ud i livet, så er ideen i høj grad dansk.

Nuværende justitsminister og tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har tidligere over for B.T. fortalt, hvordan den danske idé, som han var med til at fostre, er blevet mødt med stor interesse flere steder, og at varianter af den er blevet opsnappet af adskillige europæiske lande.

Antallet af illegale migranter, der søger over Den Engelske Kanal, er fordoblet siden 2021.
Antallet af illegale migranter, der søger over Den Engelske Kanal, er fordoblet siden 2021. Foto: HENRY NICHOLLS
Vis mere

Nu bliver briterne de første til at føre projektet ud i livet. Men ikke uden sværdslag.

Fredag forsøgte menneskerettighedsforkæmpere at få højesteret i London til at aflyse første fly mod Rwanda. Det lykkedes ikke, men dermed er sidste sværdslag i et forløb, der kan få stor betydning for fremtidens asylpolitik, ikke slået.

Mattias Tesfaye og den britiske indenrigsminister, Priti Patel, har ret i, at det nuværende asylsystem ikke fungerer. Der er ingen solidaritet mellem de europæiske lande, der ofte aktivt forsøger at lukke øjnene og skubbe problemet videre fra land til land.

Mere end 10.000 migranter har allerede forsøgt at krydse Den Engelske Kanal i år. Det er mere end dobbelt så mange som sidste år. Den anslåede pris på 120 millioner pund for transport og sagsbehandling i et asylcenter drevet af regeringen i Rwanda, er et voldsomt stort beløb, men blegner stadig i forhold til omkostningerne ved det nuværende asylsystem.

Problemet ligger i at forsøge noget nyt.

Det er rigtigt, at menneskesmuglere tjener penge på at fragte migranter over land og vand med livet i hænderne, men alle, der har været tæt på flygtningelejre i verdens brændpunkter, ved præcis, hvor barsk og håbløs disse millioner af menneskers tilværelse er.

At sende dem, ikke bare tilbage, hvor de kom fra, men i mange tilfælde endnu længere væk, kan i hvert fald ikke sælges som en god humanitær gerning. Styret i Rwanda er både brutalt, korrupt og utilregneligt, og man må frygte for de skæbner, der nu ufrivilligt sendes til en usikker fremtid tusinder af kilometer fra deres eget udgangspunkt.

Det betyder dog ikke, at denne måde at tænke på ikke vil vinde frem.

Migrantpresset på Europa er markant, og det forventes at stige yderligere, når resultatet af en giftig cocktail mellem manglende korn på grund af krigen i Ukraine, tørke i Afrika og politisk kaos i hele Sahel-området for alvor slår igennem.

Noget må gøres anderledes, og da man i årtier ikke har kunnet enes om en mere fremsynet måde at gøre det på, så bliver Rwanda-modellen formodentlig kopieret mange steder de næste år.

Den britiske regering argumenterer blandt andet for, at fjernbehandling af asylsagerne i Rwanda kan være med til at mindske den illegale menneskesmugling i Europa.
Den britiske regering argumenterer blandt andet for, at fjernbehandling af asylsagerne i Rwanda kan være med til at mindske den illegale menneskesmugling i Europa. Foto: Sameer Al-DOUMY
Vis mere

Det paradoksale er, at Europa sukker efter arbejdskraft. Storbritannien er på vej mod en økonomisk recession, blandt andet på grund af, at det er umuligt at skaffe arbejdskraft, samtidig med at Europa med alle midler forsøger at holde folk, hvis store drøm er at arbejde her, ude.

Menneskerettighedsorganisationer kalder med nogen ret det nye britiske tiltag for skørt og hjerteløst. Men mest af alt så viser det nye tiltag præcis, hvor lidt fælles forståelse der er i Europa, når det gælder migration.

Rwanda-modellen er kommet for at blive i en eller anden afskygning. Den er populær hos vælgerne, og den åbner op for mulighederne for at gå anderledes drastisk til værks over for verdens ufatteligt mange migranter. Men kønt, det er det ikke.