Fredag er det præcis et år siden, at billederne af den tre-årige Aylan Kurdi gik viralt. Den lille syriske flygningedreng var druknet og skyllet op på land i Tyrkiet. Hans far fortæller nu, at han ikke mener, opmærksomheden omkring tragedien i hans familie har ændret noget.

En mand bærer på en lille dreng, der er iført en rød T-shirt og blå shorts. Et af flere billeder, der på kort tid gik verden rundt. Drengen var på vej til Kos med sin familie.

En tyrkisk betjent bærer Aylan Kurdi væk fra stranden nær Bodrum i Tyrkiet.
En tyrkisk betjent bærer Aylan Kurdi væk fra stranden nær Bodrum i Tyrkiet. Foto: NILUFER DEMIR
Vis mere

De var flygtet fra Syrien, og hvad der skulle have været en succesfuld sejlads endte i en sand tragedie for Kurdi-familien.

Tre-årige Aylan Kurdi druknede. Det samme gjorde hans mor og bror. Et stærkt billede på Europas kaos, der rettede verdens opmærksomhed mod den farlige rejse, mange flygtninge vælger.

Privatfoto af Aylan Kurdi (tv) og hans bror Galip, der også omkom sammen ti andre personer herunder også drengenes mor.
Privatfoto af Aylan Kurdi (tv) og hans bror Galip, der også omkom sammen ti andre personer herunder også drengenes mor. Foto: HANDOUT
Vis mere

Kun Aylan Kurdis far overlevede turen, og i dag, ét år efter, mener Abdullah Kurdi, at opmærksomheden omkring tragedien i hans familie ikke har ændret noget. Det fortæller han til The Telegraph.

Heller ikke det virale billede har gjort en forskel, selvom han fik flere løfter fra blandt andet politikere, der lovede ham, at nu skulle krigen ikke koste flere liv på den måde.

»Alle sagde, de ville gøre noget, fordi billedet rørte dem så meget. Men hvad sker der nu? Der er stadig mennesker, der dør, og ingen gør noget ved det,« siger Abdullah Kurdi.

41-årige Abdullah Kurdi mistede sin familie sidste år, da de flygtede til Grækenland. Billedet af hans tre-årige søn Aylan, der lå død i vandkanten i Tyrkiet, gik hurtigt viralt.
41-årige Abdullah Kurdi mistede sin familie sidste år, da de flygtede til Grækenland. Billedet af hans tre-årige søn Aylan, der lå død i vandkanten i Tyrkiet, gik hurtigt viralt. Foto: YASIN AKGUL
Vis mere

For blot to uger siden gik endnu et billede af en syrisk dreng viralt. Billedet viste den fem-årige Omran Dagneesh på en orange stol i en ambulance - dækket af støv og blod efter et luftangreb i den syriske by Aleppo.

Et billede, der af flere medier blev beskrevet som symbol på rædslerne i Syrien.

Omran i ambulancen efter bombeangrebet i Aleppo.
Omran i ambulancen efter bombeangrebet i Aleppo. Foto: MAHMOUD RSLAN
Vis mere


Rædsler der ifølge Abdullah Kurdi på ingen måde har ændret sig.

Billedet af hans døde søn var især med til at sætte gang i debatten om flygtninge, og til tyske Bild fortæller Abdullah Kurdi, at han ikke mener, det var en fejl, at billedet så dagens lys:

»De her ting skal vises for at gøre det klart for folk, hvad der foregår. Men i sidste ende har billedet ikke ændret noget. Rædslerne i Syrien må have en ende,« siger han.

Efter drukneulykken rejste Aylan Kurdis far tilbage til Kobane i Syrien, hvor han begravede sine to sønner og hustruen.
Efter drukneulykken rejste Aylan Kurdis far tilbage til Kobane i Syrien, hvor han begravede sine to sønner og hustruen. Foto: DICLE NEWS AGENCY
Vis mere

Abdullah Kurdi bor nu alene i Erbil, der er hovedstaden i irakiske Kurdistan. Han fortæller, at han har gemt sine sønners legetøj.

Billedet af lille Aylan Kurdi fik sidste år mere end 100.000 mennesker i Storbritannien til at marchere i gaderne, for at få åbnet grænserne og lade flygtninge komme ind i landet.

Det fik den tidligere premiereminister David Cameron til at afgive et løfte om, at Storbritannien ville tage imod 4.000 flygtninge om året.

Billederne af den livløse dreng med armene ned langs siden fik hurtigt ikonisk status. Her er det en aktion i Marokko fem dage efter liget af Aylan Kurdi blev fundet.
Billederne af den livløse dreng med armene ned langs siden fik hurtigt ikonisk status. Her er det en aktion i Marokko fem dage efter liget af Aylan Kurdi blev fundet. Foto: STR
Vis mere

Et af billederne af Aylan Kurdi bliver gengivet på en mur i Frankfurt den 9. marts 2016.
Et af billederne af Aylan Kurdi bliver gengivet på en mur i Frankfurt den 9. marts 2016. Foto: ARNE DEDERT
Vis mere

Et kunstværk, der gengiver billedet af Aylan Kurdi i den kurdiske by Sulaimaniyah.
Et kunstværk, der gengiver billedet af Aylan Kurdi i den kurdiske by Sulaimaniyah. Foto: SHWAN MOHAMMED
Vis mere

En smilende Aylan Kurdi på en mur i Frankfurt i Tyskland.
En smilende Aylan Kurdi på en mur i Frankfurt i Tyskland. Foto: BORIS ROESSLER
Vis mere